Han Solo spin-off: Stjernerne poserer i Tusindårsfalkens cockpit

For fans af "Star Wars"-filmene og dets univers må disse år være en herlig tid, eftersom der næppe før har været så meget røre i Star Wars-gryden som nu. 

Den næste "A Star Wars Story"-film, der omhandler den unge Han Solos eventyr, inden han sluttede sig til oprørsalliancen i den originale "Star Wars" fra 1977, har efterhånden opbygget et ret imponerende cast.

Og nu har Lucasfilm så offentliggjort det første billede af hovedskuespillerne Woody Harrelson, Donald Glover, Alden Ehrenreich og Emilia Clarke, der sammen poserer i Tusindårsfalkens legendariske cockpit, hvor selveste Chewbacca flankerer dem. Det samme gør filmens to instruktører, Chris Miller og Phil Lord . Billedet kan ses herunder.

Ifølge starwars.com er det denne gang Joonas Suotamo, der har overtaget rollen som wookien Chewie efter Peter Mayhew. Alden Ehrenreich spiller den unge Han Solo, mens Donald Glover har landet rollen som en ung udgave af den charmerende svindler Lando Calrissian. 

Endvidere skal Woody Harrelson spille Han Solos mentor, mens Emilia Clarkes rolle stadig er ukendt.

Filmen er sat til at få premiere i maj 2018.

Kommentarer

Han Solo spin-off: Stjernerne poserer i Tusindårsfalkens cockpit

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen