Harrison Ford-filmen "The Call of the Wild" flopper fælt

Denne gang logrer Disney ikke med halen hele vejen til banken...

Harrison Ford-filmen "The Call of the Wild" – om en mand og menneskets bedste ven på eventyr – er efter anden uge i biograferne allerede gået i hundene.

Filmen, der er baseret på Jack Londons klassiske roman fra 1903, har indtil videre omsat for 124 mio. dollars på verdensplan, hvilket i sig selv ikke er et ringe resultat. Men den CGI-tunge film har kostet omkring det samme at lave, hvilket betyder, at den skal omsætte for 250-275 mio. for blot at gå i nul.

Ifølge kilder tæt på produktionen forventes det således, at "The Call of the Wild" – der er lavet af det Disney-ejede 20th Century Fox – ender med et underskud på omkring 50 mio. dollars.

Heller ikke kritikermæssigt har filmen givet pote. Her på Moovy blev det således kun til 2 stjerner med kommentaren om, at "flade og unuancerede karakterer samt en ekstremt tynd historie gør, at 'The Call of the Wild' slet ikke er Harrison Fords format værdigt."

Kommentarer

Harrison Ford-filmen "The Call of the Wild" flopper fælt

  • ★★★★★★1

    Jeg kan generelt godt lide sådanne typer film, selv om det måske sjældent er direkte mesterværker der kommer af den slags. Men jeg skal gerne indrømme at det klip jeg har set, har ikke givet mig den store lyst til at se den og det skyldes den ret så irriterende CGI hund og det at de har tillagt den lidt for menneskelige træk. Begge deler er forfærdeligt at se på, i det klip jeg har set.

    Pogo The Clown 4-03-20 12:14

  • 1

    Havde den elendige CGI ikke været der, så havde jeg været mildt interesseret. Men med en hund som ser dybt mærkeligt ud, og Harrison som spiller gamle gnavne Harrison, så er min interesse på nulpunktet.

    T'hain 4-03-20 12:42

  • ★★0

    SKANDALE! En film med en hund i - er bare bedre med CGI-køter*!!??

    *Fordi det hele ér i CGI'en...

    I det mindste var der en smule ÆGTE hund OG geografi i 'Togo(2019)'!! 

    EDIT: Er FOX ikke blevet fjernet fra "20 århundrede"?

    Gasivodo 5-03-20 04:08

  • ★★★★0

    Spørgsmålet er vel aktuelt om den overhovedet flopper, i forhold til alle andre biografaktuelle film...

    Wayne 5-03-20 08:28

  • ★★0

    Spørgsmålet er vel aktuelt om den overhovedet flopper, i forhold til alle andre biografaktuelle film...

    ..jamen det er jo COVID-19s skyld...

    Gasivodo 5-03-20 08:29

  • ★★★★0

    ..jamen det er jo COVID-19s skyld...

    Nemlig :-)

    Wayne 5-03-20 09:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen