"Harry Potter"-holdet vender tilbage i "Return to Hogwarts"

Den unge troldmandstrio vender retur for at fejre jubilæum.

20 år er der gået, siden den første af de otte Harry Potter-film, "Harry Potter og de vises sten", fik premiere i biograferne og blev en kæmpesucces verden over.

Det skal fejres, mener Warner Bros., der i anledningen udsender "Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts" på HBO Max. Det skriver Variety.

Læs også: Daniel Radcfliffe er pinligt berørt over sit "Harry Potter"-skuespil

Der er dog ikke tale om en ny film, men et såkaldt retrospect – en tv-special, hvor blandt andre trekløveret Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint ser tilbage på tiden som troldmandslærlingene Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley, mens der også vil optræde en række andre interviews.

Der er altså i høj grad tale om noget for rendyrkede fans og den generation, der voksede op med Potter-filmatiseringerne.

"Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts" får premiere 1. januar 2022 på HBO Max.

Kommentarer

"Harry Potter"-holdet vender tilbage i "Return to Hogwarts"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen