Hayden Christensen vender tilbage som Anakin Skywalker i "Ahsoka"-serien

"Star Wars"-veteranen gør comeback i serien om hans tidligere jedi-lærling, Ahsoka Tano.

Hayden Christensen vender tilbage som Anakin Skywalker/Darth Vader i Disneys kommende "Star Wars"-serie, "Ahsoka". Det rapporterer The Hollywood Reporter

Her vender Rosario Dawson også tilbage i den titulære hovedrolle som Anakins forhenværende elev, Ahsoka Tano, der tidligere har optrådt i den succesfulde "Star Wars"-serie "The Mandalorian". 

Det vides endnu ikke præcis på hvilken måde, den fortabte jedi kommer til at optræde i "Ahsoka". Men eftersom handlingen foregår efter Darth Vaders død, går rygterne på, at der enten bliver tale om flashbacks, eller at Anakin dukker op i sin Force ghost-skikkelse.

Som tidligere rapporteret gør Christensen også comeback som Anakin i den meget imødesete Disney+-serie om Obi-Wan Kenobi, hvor den 40-årige skuespiller slutter sig til Ewan McGregor, som spiller den titulære hovedrolle som Anakins tidligere ven og mentor.

Optagelsene til "Ahsoka" går efter sigende i gang i starten af det nye år, mens Kenobi-serien efter planen udkommer på Disney+ engang i 2022.

Kommentarer

Hayden Christensen vender tilbage som Anakin Skywalker i "Ahsoka"-serien

  • ★★★★★2

    Jeg bliver lidt glad på hans vegne. Fint han får en ny chance, nu hvor han er blevet ældre, måske har lært lidt om skuespil, får bedre replikker og sikkert også får en instruktør som bedre kan instruere skuespillere. Krydser fingre. :) 

    Lars!23-10-21 12:42

  • ★★★★★★0

    Hvorfor foregår Ahsoga serien efter Vaders død? En del kunne vel også foregå i tiden inden vi møder hende i The Mandalorian?

    Wayne23-10-21 13:28

  • 0

    Var godt nok ikke imponeret af Rosario Dawson i The Mandalorian. Også fuldstændig unødvendig cameo for at promovere Ahsoka serien. Men jeg er spændt på Hayden Christensens rolle i serien. Det ville være mest interessant med Jedi Knight(not master) og padavan under klon-krigen. Mest sandsynligt er det nok som force ghost.

    Johnny4223-10-21 18:08

  • ★★★★0

    FEDT! Jeg er selv ligeså smuk. Nu som 40+...med eller uden maske.

    EDIT: Rosario Dawson ER anden snak ♥♥♥♥

    Gasivodo24-10-21 19:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen