Henning Mankells populære detektiv bringes atter til live i "Young Wallander"

Netflix har annonceret "Young Wallander" – en ny original serie baseret på Henning Mankells populære Kurt Wallander-bøger.

I serien, der finder sted i vor tids Sverige, ser vi Kurt Wallander efterforske sin første gribende sag. Historien fokuserer på de dannende processer – professionelle såvel som personlige – som Kurt skal igennem som nyuddannet politimand i starten af sine 20'ere.

Den engelsksprogede dramaserie bliver fortalt over seks afsnit og omfatter både britiske og svenske skuespillere. Produktionen starter i løbet af 2019.

Over de sidste to årtier har Mankells bedstsælgende Kurt Wallander-bøger været kilde til adskillige tv-serier og film i både Sverige og Storbritannien. Den nye Netflix Original-serie "Young Wallander" er lavet af Yellow Bird UK – produceren af den succesfulde BBC-serie "Wallander" fra 2008.

Kommentarer

Henning Mankells populære detektiv bringes atter til live i "Young Wallander"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen