Henry Cavill får hovedrollen i ny "Highlander"

There can be only one! Eller, øh... snart er der altså to forskellige udgaver af fortællingen om en udødelig kriger fra de skotske højlande.

Et "Highlander"-reboot baseret på sci-fi-kultfilmen fra 1986 har været undervejs i årevis. Her på Moovy har vi endda rapporteret om projektet flere gange siden 2016.

For et lille års tid siden insisterede "John Wick"-instruktøren Chad Stahelski på, at hans længe ventede "Highlander"-film ikke var blevet skrinlagt, og at der p.t. arbejdes på filmens manuskript.

Og nu ser det ud til, at den nye "Highlander"-film omsider er på vej ud af starthullerne. Deadline rapporterer nemlig, at "Man of Steel"-stjernen Henry Cavill skal spille hovedrollen i Stahelskis nyfortolkning af Russell Mulcahys oprindelige og 35 år gamle film.

Læs også: Henry Cavill: Jeg er stadig Superman

Det er ikke så længe siden, at den første sæson af fantasy-serien "The Witcher" landede på Netflix, hvori Cavill spillede hovedrollen som monsterjægeren Geralt of Rivia, som mildest talt er yderst ferm til at svinge med et sværd.

Således virker Cavill som et oplagt valg til rollen som MacLeod, idet karakteren hyppigt tvinges til at slås mod andre udødelige i intense sværdkampe.

I den oprindelige "Highlander" spillede belgiske Christopher Lambert rollen som MacLeod – en kriger i fortidens Skotland, som pludselig opdager, at han er medlem af en race af stærke, udødelige krigere, der kun kan dræbes ved at få hovedet kappet af.

Manuskriptet til den nye "Highlander" skrives af den relativt ukendte Kerry Williamson, og det skal lige siges, at det stadig ikke er 100% sikkert, at den nye film ikke dropper Connor MacLeod og i stedet stiller skarpt på en helt ny, udødelig hovedkarakter.

Kommentarer

Henry Cavill får hovedrollen i ny "Highlander"

  • 0

    Glæder mig til et reboot af de film.

    Den oprindelige film fra 1986 var god, hvor resten der kom efter ikke var meget værd. 

    Men der kan brygges så meget på et ny Highlander projekt :)

    Geekalot23-05-21 10:13

  • ★★★★★★0

    Glæder mig til et reboot af de film.

    Den oprindelige film fra 1986 var god, hvor resten der kom efter ikke var meget værd. 

    Men der kan brygges så meget på et ny Highlander projekt :)

    Enig - den første var genial - mens resten bare har været ødelæggende for eftermælet.

    Jeg er forlængst færdig med at håbe på at det kan reddes.

    Wayne23-05-21 10:40

  • ★★★★★0

    Jeg synes at den oprindelige film er ret overvurderet, så jeg byder et remake velkommen :)

    Kruse23-05-21 10:42

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt lide den første og har alle film i samlingen, mest fordi de fleste er så dårlige, at de er sjove og jeg vil give Kruse ret i, at den første er overvurderet.

    Men hvis de nu alligevel skal lave et remake, så burde de jo bare genbruge musikken fra Queen.

    Zero Cool23-05-21 10:45

  • ★★★★★0

    Når jeg læser artiklen på Deadline, så står der ikke at Cavill spiller hovedrollen, men en af de vigtige roller...

    Lars!23-05-21 21:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen