Holdet bag "Jurassic World: Dominion" har brugt knap 20 mio. kroner på corona-tests

Det koster knaster at corona-sikre en filmproduktion.

Produktionen på den seneste Jurassic-film, "Jurassic World: Dominion", er tilbage i gear efter en længere nedlukning, der har ramt hele Hollywoods produktionsapparat hårdt.

Det er dog ikke billigt at lave en film under en verdensomspændende pandemi. Således har det indtil videre kostet produktionen knap 20 mio. kroner blot i corona-tests ovenpå godt og vel 27.000 brugte tests.

Som et led i sikkerhedsforanstaltningerne er der ansat personale til at sikre, at alle på settet holder den nødvendige afstand til hinanden, og at hygiejnereglerne overholdes.

Se også: De animerede dinoer slippes løs i første trailer til "Jurassic World – Camp Kridttid"

Samtidig er hele settet opdelt i sikkerhedszoner, hvor den zone, der udgør filmens skuespillere, udsættes for mere end tre ugentlige tests.

Selvom det koster en formue, er det dog penge, som Universal Studios smider på bordet uden at blinke. Jurassic-franchisen, der indtil videre består af fem film, har på verdensplan indtjent over 5 mia. dollars, så mon ikke selskabet forventer at skovle pengene ind igen, når den sjette film i rækken rammer biograferne?

"Jurassic World: Dominion" forventes at få premiere til juni 2021, men meget kan selvfølgelig nå at ske inden da...

Kommentarer

Holdet bag "Jurassic World: Dominion" har brugt knap 20 mio. kroner på corona-tests

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen