Horror-instruktøren Tobe Hooper er død, 74 år

Den indflydelsesrige horrorfilm-instruktør Tobe Hooper er død 74 år gammel. Omstændighederne er indtil videre ukendte.

Hooper stod bag to af de mest legendariske og banebrydende film i horrorgenren, nemlig "Motorsavsmassakren" fra 1974 og "Poltergeist" fra 1982.

Især førstnævnte film med Gunnar Hansen i sin ikoniske rolle som den uhyggelige Leatherface, der jagter teenagere bevæbnet med en motorsav, skabte ophedede debatter i sin tid og var i en periode én af filmhistoriens mest indbringende film lavet uden om de store selskaber. 

Hooper stod også bag opfølgeren fra 1986, der dog havde en mere humoristisk tone end den skelsættende original. 

Efter spøgelseshistorien "Poltergeist", som bød på et samarbejde med Steven Spielberg, instruerede Hooper "Lifeforce" og remaket af alien-filmen "Invaders from Mars".

I 1979 stod han bag kameraet på filmatiseringen af "Salem's Lot", der var baseret på romanen af Stephen King med den danske titel "De dødes by", og som høstede mange roser. 

Hooper fortsatte med at arbejde med film og tv-serier i 1990'erne og 00'erne, og hans sidste film, "Djinn", kom i 2013.

Instruktøren efterlader sig to sønner. 

At arven efter Hooper lever i bedste velgående, kan man forvisses om til oktober, når seriemorderen fra den originale "Motorsavsmassakren" får sin grusomme forhistorie oprullet i "Leatherface".

Kommentarer

Horror-instruktøren Tobe Hooper er død, 74 år

  • ★★★2

    Farvel og tak for filmene. "Motorsavsmassakren" er stadig en af de ondeste, modbydeligste og mest skræmmende gyser, jeg nogensinde har set.

    Benway27-08-17 12:55

  • ★★★★★0

    Al respekt for de døde, men "Poltergeist" blev jo i virkeligheden instrueret af Spielberg: 

    www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/news/poltergeist-steven-spielberg-director-conspiracy-theory-confirmed-tobe-hooper-a7846651.html 

    Lars!27-08-17 13:00

  • 0

    Farvel og tak for filmene. "Motorsavsmassakren" er stadig en af de ondeste, modbydeligste og mest skræmmende gyser, jeg nogensinde har set.

    Var den en gyser???

    :-D

    Det er en pudsig ting, det der med at gyse eller lade sig skræmme sig af noget i en film. Ligeså snart Leatherface dukkede op, virkede det for mig bare komisk og skabagtigt på samme måde som når et stort barn prøver at lege monster og gøre andre børn bange. Og det er muligt, at dette var et bevidst valg fra filmholdets side, men det virkede bare ikke for mig. Leatherface løb rundt som en anden dårlig cirkusklovn. Og de makabre scener skabte heller ikke gys eller uhygge hos mig, men var bare ulækre og havde også et præg af det opvisningsagtige eller demonstrative, hvilket tog mig UD af filmen i stedet for at suge mig ind i den.

    Men igen: Den slags er jo noget fuldstændig individuelt. Jeg ved godt, at der findes dem, der på ingen måde gyser over eller skræmmes af f.eks. Hitchcock-filmene 'Psycho' og 'Frenzy', som er nogle af de eneste film, der har formået bogstaveligt talt at få MIG til at ryste i knæene og have det der "gyser"-sug i maven. Ja, filmoplevelser er og bliver en individuel, personlig oplevelse, og det er også derfor man aldrig kan tale om universelle sandheder i forbindelse med hvad der virker og hvad der ikke virker; hvad der er godt lavet og hvad der ikke er.

    (BN)27-08-17 17:17

  • ★★★3

    Var den en gyser???

    :-D

    Det er en pudsig ting, det der med at gyse eller lade sig skræmme sig af noget i en film. Ligeså snart Leatherface dukkede op, virkede det for mig bare komisk og skabagtigt på samme måde som når et stort barn prøver at lege monster og gøre andre børn bange. Og det er muligt, at dette var et bevidst valg fra filmholdets side, men det virkede bare ikke for mig. Leatherface løb rundt som en anden dårlig cirkusklovn. Og de makabre scener skabte heller ikke gys eller uhygge hos mig, men var bare ulækre og havde også et præg af det opvisningsagtige eller demonstrative, hvilket tog mig UD af filmen i stedet for at suge mig ind i den.

    Men igen: Den slags er jo noget fuldstændig individuelt. Jeg ved godt, at der findes dem, der på ingen måde gyser over eller skræmmes af f.eks. Hitchcock-filmene 'Psycho' og 'Frenzy', som er nogle af de eneste film, der har formået bogstaveligt talt at få MIG til at ryste i knæene og have det der "gyser"-sug i maven. Ja, filmoplevelser er og bliver en individuel, personlig oplevelse, og det er også derfor man aldrig kan tale om universelle sandheder i forbindelse med hvad der virker og hvad der ikke virker; hvad der er godt lavet og hvad der ikke er.

    Fint diskussionsemne, men måske ikke lige den rette nyhed at bringe dette emne op. De fleste der kommenterer denne nyhed gør det nok fordi de er fans af instruktøren og vil ære og minde ham. Det andet virker bare en smule respektløst og unødvendigt provokerende. Personligt synes jeg også at Motorsavsmassakren er en af de mest bevidst ubehagelig film jeg nogensinde har set og dermed et utroligt gennemført stykke filmhåndværk. 

    Essal27-08-17 17:35

  • ★★★★★★1

    Farvel og tak for filmene. "Motorsavsmassakren" er stadig en af de ondeste, modbydeligste og mest skræmmende gyser, jeg nogensinde har set.

    Jeg er helt enig. Muligt at der ikke er så mange andre der rager op for alvor (Poltergeist var vel lige så meget Spielbergs fortjeneste?). Men når man har leveret et mesterværk, der har skabt så mange kontroverser, har man efterladt et aftryk på filmkunsten de færreste er forundt! 

    T. Nielsen27-08-17 17:41

  • 0

    Fint diskussionsemne, men måske ikke lige den rette nyhed at bringe dette emne op. De fleste der kommenterer denne nyhed gør det nok fordi de er fans af instruktøren og vil ære og minde ham. Det andet virker bare en smule respektløst og unødvendigt provokerende. Personligt synes jeg også at Motorsavsmassakren er en af de mest bevidst ubehagelig film jeg nogensinde har set og dermed et utroligt gennemført stykke filmhåndværk. 

    Nah. Jeg tror, Tobe Hooper ville have sat pris på, at jeg sagde min ærlige mening i stedet for at lade som om jeg kunne lide Motorsavsmassakren. Desuden udtalte jeg netop respekt for det faktum, at nogle jo har gyst over filmen ... det har du vist overset. 

    Men jeg kan da benytte lejligheden til at sige, at jeg tilbage i 80'erne var betydeligt bedre underholdt af to andre af hans film, "Lifeforce" og "Invaders from Mars". Ingen tvivl om, at han kunne noget med filmmediet.

    (BN)28-08-17 11:09

  • ★★★★5

    Motorsavsmassakren er min yndlings-horrorfilm og også med helt i toppen blandt mine yndlingsfilm i det hele taget - og det på trods af at det tog mig mange år, før jeg overhovedet fik set den. 

    Jeg kan huske, at jeg første gang forsøgte, mens jeg læste HF omkring 1991-92. Vi var nogle stykker, der ind imellem bestilte videofilm hjem fra Holland, for det gjorde man dengang, hvis man ville være sikker på, at man fik en uklippet udgave. 

    Motorsavsmassakren var stadigvæk forbudt i UK, og den var forlængst forsvundet fra hylderne i de lokale videobutikker. Men ud fra siderne i det legendariske fanzine Inferno kunne jeg forstå, at det var en af dem, man skulle have set, så jeg bestilte den hjem.

    Af en eller anden grund fik jeg dog aldrig set den færdig. Jeg tror, at jeg blev forstyrret af min mor, der brokkede sig over al skrigeriet fra fjernsynet i stuen, og jeg husker det, som om at jeg derfor så meget på lav volume eller direkte spolede gennem det.

    Jeg må i hvert fald ikke have været imponeret nok til at se den igen. 

    Det blev jeg så senere.

    Flashforward til omkring 2006. Jeg havde mere eller mindre helt lagt horror på hylden og så kun en enkelt i ny og nær, hvis jeg skulle anmelde den for nogen. Men et par tilfældige videobånd med gamle zombiefilm kickstartede pludseligt min glæde ved genren og i løbet af kort tid støvsugede jeg alt, hvad jeg kunne af hovedværker og læsestof om genren. 

    Deriblandt naturligvis også "Saven". 

    Det er meget få film, der har fået mit hjerte til at sidde helt oppe i halsen. Jeg var direkte rystet, da jeg slukkede dvd-afspilleren efter at set Motorsavsmassakren helt igennem for første gang. Jeg havde den der fornemmelse, man kan have, når man pludseligt støder på noget STORT, på kunst, på noget der ryster en i ens grundvold og rykker ved ens opfattelse af, hvordan ting kan gøres. 

    Jeg kan huske, at jeg så den igen og igen flere gange de følgende dage og også tvangsindlagde kæresten til at se den (hun var ikke en fan).

    For mig var det mest påfaldende, hvordan den stod i diametral modsætning til den opfattelse, man fik af filmen i 1980'ernes ophedede videovoldsdebatter. Her blev Motorsavsmassakren altid hevet frem som skoleeksemplet på dårlig smag, på hvor depraveret, sadistisk og potentielt skadelig skrækfilmen kunne være. Men i virkeligheden er det jo en på alle måder vellavet og overraskende ublodig film, der oven i købet har en del at dykke ned i under overfladen. 

    For mig er Motorsavsmassakren et mesterværk - en film der fungerer på alle led. Meget af det skyldes heldige sammentræf, for folkene bag var forholdsvis uprøvede, budgettet var ekstremt lavt, og produktionsbetingelserne pressede. Men som Charlton Heston engang sagde i et interview på TCM: "Classics happen purely by accident. Every day you try to archive the perfect. And every day you fail."

    Plottet er papirstyndt, hvis man da overhovedet kan tale om et plot. Til gengæld er "Saven" en rejse ned i helvedet - en rejse ingen slipper uskadt fra.

    Den kan ses som endegyldige dødsstød til de glade 60'ere, dengang blomsterbørnene stadigvæk troede på det gode i mennesket, og at de kunne forandre verden. Motorsavsmassakren er langt mere kynisk. Den stammer fra en verden med Vietnam-krig, med raceoptøjer og brutale nedskydninger af demonstranter. Med familien som omdrejningspunkt sættes verden op i modsætningsforhold: land mod by, ung mod gammel. Der er ingen hjælp at hente, ingen autoriteter der kommer til undsætning, når det brænder på. Der er ingen mulighed for fredelig sameksistens. Normaliteten kan ikke genoprettes. Tilbage er kun vanviddet.

    Tak for alt, Tobe Hooper! :(

    thomsen28-08-17 16:09

  • ★★★★★★1

    Flot nekrolog.

    davenport28-08-17 16:13

  • ★★★★★0

    Flot nekrolog.

    Amen!

    The Insider28-08-17 16:21

  • ★★★★2

    Var den en gyser???

    :-D

    Hvis man skal tage bagmændenes udtalelser på pålydende, så er det faktisk mere en slags sort komedie. 

    For mange er TCM blot så intens en oplevelse, at de fuldstændigt overser de humoristiske islæt.

    Selv lagde jeg også første mærke til det efter at have set den et par gange, men jeg har da læst andre, der fanger det med det samme.

    Hele scenen med butiksbestyreren, der prikker til Sally med en pind og driller hende, mens han kører hende tilbage er fx klart tænkt som kulsort humor.

    Og den famøse middagsscene starter nok med at være ubehagelig, men går så helt over-the-top, da bedstefaren køres ind for at være med. Det bliver så grotesk og langt ude, at det er svært ikke at trække på smilebåndet af det hele, når den vanvittige familie står og hujer og jubler mens den nærmest mumificerede bedstefar knap nok kan løfte hammeren, der skal aflive hovedpersonen. 

    Det eneste, jeg kan komme på at sammenligne det med, er nok A Serbian Film, der i sin mest berygtede scene anvender præcis samme teknik, hvor tingene drejes lige et ekstra nøk op på 11. 

    Som Henkel og Hooper har udtalt, så er TCM nok også den eneste film, hvor det lykkedes heltinden hele to gange at flygte ud af et vindue uden at komme til skade. 

    thomsen28-08-17 16:30

  • ★★★★1

    Flot beskrivelse af filmen thomsen. Jeg husker den mest som makaber og grotesk, men det kan selvfølgelig også sagtens bunde ud i sort humor.

    Hvad synes du om 2'eren? (Jeg har ikke set den, men har haft den stående længe).

    chandler7528-08-17 17:35

  • ★★★★0

    Hvad synes du om 2'eren? (Jeg har ikke set den, men har haft den stående længe).

    Jeg har vist også kun set den en enkelt, måske to gange for en del år siden. 

    Den har fået meget smæk gennem årene, så jeg var forberedt på det værste, men som jeg husker det, så syntes jeg faktisk, at den var underholdende. Det er dog noget HELT andet end originalen.

    Det er lidt som forskellen mellem Evil Dead og Evil Dead II - bare endnu større. Hvor originalen føles grum, nærmest dokumentarisk og beskidt, så er toeren langt mere poleret og med endnu større vægt på absurd humor. 

    Jeg burde egentligt få købt Scream Factorys remastered BD hjem for at se den igen. 

    Jeg har i øvrigt aldrig fået set hverken treeren eller fireren. Jeg har flere gange været tæt på at bestille dvd'erne hjem, men jeg bliver ved med at håbe, at nogen en eller anden dag udsender dem på blu-ray. 

    thomsen30-08-17 14:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen