Hugh Jackman skal køre Michael Manns "Ferrari"

Instruktøren Michael Mann har sat gang i motoren på sit filmprojekt "Ferrari" og har valgt Hugh Jackman til hovedrollen. Jackman er lige nu hot i Hollywood efter succesen "Logan". Den svenske skuespillerinde Noomi Rapace ("Prometheus") skulle ligeledes være tiltænkt en central rolle.

De to skuespillere er lige nu i forhandlinger om rollerne som henholdsvis Ferraris grundlægger Enzo Ferrari og hans kone Linda. Forholdet mellem disse karakterer skulle efter sigende spille en stor rolle i historien, som Mann ønsker at fortælle.

Filmen har længe været undervejs, og Mann startede projektet for 17 år siden med den nu afdøde instruktør Sydney Pollack. Christian Bale var tidligere tilknyttet hovedrollen, men måtte droppe ud af filmen grundet sundhedsproblemer, da han skulle tage på i vægt.

Forlægget bag filmen er bogen "Go Like Hell: Ford, Ferrari, and Their Battle for Speed and Glory at Le Mans" skrevet af A.J. Baimes, og projektet har tidligere haft titlen "Go Like Hell". Historien foregår i 1957 – et år, hvor Ferrari kæmpede med rivalen Maserati om motorherredømmet.

Efter at Jackman højst sandsynligt har haft en stram diæt og skulle være i form i rollen som Wolverine, kan han nu se frem til at få noget rigtig mad og tage en masse på i vægt.

Kommentarer

Hugh Jackman skal køre Michael Manns "Ferrari"

  • ★★★★★0

    Det lyder som et fedt projekt :)

    Elwood10-03-17 11:10

  • 1

    "Rigtig mad", hehe. Jeg tror nu ikke, at han har levet af ren kålsuppe for at bøffe sig op til til "Wolverine"-størrelse;)

    Laudable10-03-17 13:12

  • 0

    "Rigtig mad", hehe. Jeg tror nu ikke, at han har levet af ren kålsuppe for at bøffe sig op til til "Wolverine"-størrelse;)

    Haha nej nok ikke ;) Han har nok skulle konsumere en helveds masse mad! Men jeg under ham at han nu, forhåbentlig, kan hygge sig med at tage nogle kilo på :D 

    Razymandias10-03-17 13:59

  • 0

    Haha nej nok ikke ;) Han har nok skulle konsumere en helveds masse mad! Men jeg under ham at han nu, forhåbentlig, kan hygge sig med at tage nogle kilo på :D 

    Razymandias10-03-17 13:59

    Nu tog han jo nogle kilo på, for at kunne spille Wolverine en sidste gang. Men det var jo nok det, som jeg selv vil betegne de gode kilo. Fedt regner jeg for de dårlige kilo, og dem forsøger jeg selv ihærdigt at undgå.

    Kviesgaard10-03-17 19:22

  • ★★★★0

    Nu tog han jo nogle kilo på, for at kunne spille Wolverine en sidste gang. Men det var jo nok det, som jeg selv vil betegne de gode kilo. Fedt regner jeg for de dårlige kilo, og dem forsøger jeg selv ihærdigt at undgå.

    Men er det ikke tit dem, der smager bedste? (pasta, bacon...) :)

    chandler7510-03-17 19:35

  • 0

    Men er det ikke tit dem, der smager bedste? (pasta, bacon...) :)

    Rasmus Drews10-03-17 19:35

    Muligvis. Det er derfor at man er nødt til, at holde sig selv i kort snor, når det gælder føromtalte fødevarer.

    Kviesgaard10-03-17 19:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen