Hulk Hogan er død – wrestlingikon og skuespiller blev 71 år

Hogans liv bød på både store opture og en række kontroverser.

Hulk Hogan, en af de mest kendte personligheder i wrestlingens historie og en markant skikkelse i amerikansk populærkultur, er død i en alder af 71 år. Ifølge amerikanske medier døde han af hjertestop i sit hjem i Florida torsdag morgen. WWE har bekræftet dødsfaldet og hylder ham som en nøglefigur i wrestlingens globale gennembrud.

Hogan, der blev blev døbt Terrence "Terry" Bollea, blev seks gange WWE-verdensmester og optaget i Hall of Fame både som solo-wrestler og som en del af den berygtede gruppe NWO.

Ved siden af wrestling havde Hogan en aktiv karriere som skuespiller. Han fik sin debut i "Rocky III" som Thunderlips og medvirkede senere i større eller mindre roller i film som "Mr. Nanny", "Suburban Commando", "No Holds Barred", "Gremlins 2", "Spy Hard", "Santa with Muscles" og "3 Ninjas: High Noon". Han var også hovedperson i realityserien "Hogan Knows Best", som trak mange seere i 00'erne.

Se også: Manuskriptet til Hulk Hogan-film med Chris Hemsworth er ved at blive skrevet

Hogans liv var dog ikke uden kontroverser. I 2015 blev han afsløret i at have brugt racistiske udtryk i en privat samtale, hvilket førte til, at WWE midlertidigt fjernede ham fra deres Hall of Fame og deres platforme. Han undskyldte offentligt og blev senere genindsat i 2018. Han var også kendt for sin støtte til Donald Trump og udtrykte ved flere lejligheder sin opbakning til præsidenten, som han har haft en mangeårig relation til gennem både wrestling og medier.

I sine senere år kæmpede Hogan med alvorlige helbredsproblemer, herunder flere rygoperationer, men forblev et navn med stor gennemslagskraft – elsket af mange fans og diskuteret af lige så mange.

Kommentarer

Hulk Hogan er død – wrestlingikon og skuespiller blev 71 år

  • 2

    ...men, ikke et ord om Ozzy's død - skuespiller, TV/reality-stjerne og et af underholdningsbranchens ikoner.

    Pistolprinsen25-07-25 10:57

  • 1

    Jeg vidste ikke det var ham der var med i Rocky 3. Som så mange andre actkon bøffer så sluttede han sig også til Trumps fløj. Ud over det har jeg ikke set noget til ham de seneste år.

    Johnny4225-07-25 11:38

  • ★★★★★★0

    Han var en stor del af min ungdom, så det er jo trist. Det var det også da Giganten røg - eller Ultimate Warrior. Men wrestlere har det med at sparke tidligt til spanden...

    davenport25-07-25 11:43

  • ★★★★★0

    Jeg går ud fra at du med Giganten mener André the Giant? Så vidt jeg husker var hans død ikke så overraskende. Det var vist hans "gigant-vækst-sygdom" (eller hvad det nu hedder), der tog livet af ham.

    Jeg kan også godt forstå, at Hulk Hogan havde rygproblemer. Manden tog jo flere gange André the Giant op i armene og gav ham et bodyslam. Det var for sindssygt!

    Så var der jo også Randy "The Macho Man" Savage. Endnu en tidligere champion, der døde alt for tidligt.

    S. Rico25-07-25 12:14

  • ★★★★★★0

    Ja, og der er så mange andre, der er smuttet i svinget. Bret Hart, Superfly, Elisabeth, Bossman, Mr. Perfect, Bobby Heenan og så mange andre..

    davenport25-07-25 12:39

  • ★★★★★0

    Brett “The Hitman” Hart lever heldigvis stadig. Han var en af mine favoritter, og han er desuden en af frontfigurerne i den nye fremragende dokumentar serie på Netflix om WWF og Vince McMahon.

    For mig vil det altid hedde WWF, selv om de tog navneskift til WWE for mange år siden.

    Hogan har også en stor rolle i dokumentaren, og man hører interessante detaljer om hans op- og nedture. 

    S. Rico25-07-25 13:41

  • ★★★★★★1

    Jeg var 100% på at han var død, men det er Neidhart. Det er jo kun godt :)

    Har det på samme måde med WWF. Det blev for corporate da det blev WWE, og deres storylines blev knap så interessante. 

    davenport25-07-25 13:58

  • ★★★★★2

    ...men, ikke et ord om Ozzy's død - skuespiller, TV/reality-stjerne og et af underholdningsbranchens ikoner.

    Men vel trods alt ikke så meget involveret i film og tv som Hulk Hogan - udover selvfølgelig hans realityserie?

    Det ville dog have være underligt, hvis vi ikke havde skrevet om ham, hvis vi havde været en musikside...

    chandler7525-07-25 14:51

  • 1

    Venter spændt på at Moosik.dk bliver lanceret:)

    ZimaBlue25-07-25 14:56

  • ★★★★★★1

    Eller Mjoovz.dk :D 

    davenport25-07-25 15:20

  • ★★★★★1

    Men vel trods alt ikke så meget involveret i film og tv som Hulk Hogan - udover selvfølgelig hans realityserie?

    Det ville dog have være underligt, hvis vi ikke havde skrevet om ham, hvis vi havde været en musikside...

    Du mener ikke at hans cameo i mesterværket “Little Nicky” er nok til at gøre ham et filmisk ikon?

    Kruse25-07-25 16:56

  • ★★★★★0

    Du mener ikke at hans cameo i mesterværket “Little Nicky” er nok til at gøre ham et filmisk ikon?

    Eller hans cameo i trick or treat;)

    Ryder66625-07-25 17:13

  • ★★★★★0

    Jeg var 100% på at han var død, men det er Neidhart. Det er jo kun godt :)

    Har det på samme måde med WWF. Det blev for corporate da det blev WWE, og deres storylines blev knap så interessante. 

    De var ellers et herligt farverigt par - The Hitman og The Anvil. Så vidt jeg husker var de "bad guys", dengang de dannede tag team for Jimmy Hart (The Mouth of the South).

    Det var vel først, da Hitman gik solo, at han blev good guy og siden fik det ultimative champion bælte. Og det blev så efterfølgende stjålet fra ham som følge af en kontroversiel beslutning fra Vince McMahon. Det bliver også kommenteret kraftigt i Netflix dokumentaren.

    S. Rico25-07-25 21:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen