Godt gået af en fyr hvis hoved oprindeligt blot var en kaffemaskine i Mos Eisley cantina'en.

Ikonisk karakter fra "Imperiet slår igen" vender tilbage i "The Mandalorian"
"The Mandalorian" er den første live-action-serie hensat til Star Wars-universet, og den byder på et gensyn med en gammel kultfigur af en dusørjæger.
Produceren Jon Favreau har givet Star Wars-nørder en ekstra julegave ved at poste et billede af badass-dusørjægeren IG-88 på sin Instagram-profil med teksten "Merry Christmas!". Billedet kan ses herunder.
Det må dermed antages, at karakteren vil være at finde i "The Mandalorian", der er sat til at få premiere på Disneys kommende streaming-tjeneste Disney+, hvor Favreau fungerer som executive producer.
Den superseje lejemorder-droide blev første gang introduceret i "Star Wars Episode V: Imperiet slår igen". Her medvirkede den i en enkelt scene sammen med legendariske karakterer som Boba Fett, Bossk og selveste Darth Vader, hvor sidstnævnte havde hyret galaksens skrappeste dusørjægere til at opspore Tusindårsfalken og dens dyrebare passagerer.
Rygterne går på, at IG-88 får en ret så fremtrædende rolle i "The Mandalorian", der handler om en enlig revolvermands trængsler i galaksens yderste afkroge. Seriens titel henviser til stammen af krigere, som fan-favoritten Boba Fett nedstammer fra.
"The Mandalorian", der foregår imellem "Jedi-ridderen vender tilbage" og "Star Wars: The Force Awakens", har endnu ikke fået en officiel premieredato.