Instruktør deler første billede fra "War for the Planet of the Apes"

Optagelserne til den tredje film i den rebootede serie om Abernes planet, "War for the Planet of the Apes", er gået i gang, og instruktør Matt Reeves har brugt anledningen til at stimulere fansenes nysgerrighed via Twitter.

Her har han delt et billede, som viser en skikkelse på en hest på en strand. Fans af den oprindelige film vil kunne nikke genkendende til sådanne kulisser, selvom det stadigvæk er uvist, hvem som sidder på hesten, og om det er en abe eller et menneske.

Matt Reeves instruerede også "Abernes planet: Revolutionen" og vender altså tilbage til den tredje film om den intelligente chimpanse Cesar og hans konflikt med menneskene. Woody Harrelson ("Zombieland") vil spille en af filmens mere truende menneskekarakterer. Desuden vil Steve Zahn og Gabriel Chavarria medvirke.

Filmen kommer i biograferne til sommeren 2017.

Kommentarer

Instruktør deler første billede fra "War for the Planet of the Apes"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen