Instruktør forlader "Bad Boys 3"

Først var der en. Så var der to. Pludselig skulle der være hele fire "Bad Boys"-film, men der er allerede kommet grus i maskineriet i forhold til den kommende treer.

For filmens instruktør Joe Carnahan, som også står bag manuskriptet, har valgt at forlade projektet, før det overhovedet er kommet i gang.

Folk omkring filmen påstår, at Carnahan simpelthen ikke kan finde tid til filmen længere, da han også skal tage sig af remaket af den kultdyrkede slå-på-tæven film "The Raid". Andre mener dog, at der er tale om kreativ uenighed om filmen.

"Bad Boys 3" var sat til premiere i november 2018, men med Carnahans afgang kan den planlagte genforening af Will Smith og Martin Lawrence godt trække ud.

Kommentarer

Instruktør forlader "Bad Boys 3"

  • 1

    Carnahan lød ellers om et noget nær perfekt navn til en Bad Boys 3'er, som jeg inden da ikke havde nogen interesse i. Jeg håber ved gud ikke, Michael Bay finder plads i skemaet.

    Oberst Kurtz 8-03-17 16:55

  • ★★★0

    Remake af The Raid? Good luck. You'll need it!! 

    Babo 8-03-17 18:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen