Ip Man vs. Mike Tyson i teaser-trailer til "Ip Man 3"

Donnie Yen vender snart tilbage som den hårdtslående Grandmaster Ip Man i den tredje film i martial arts-serien. Det er nu muligt at se en ny teaser-trailer, hvor Ip Man kaster sig ud i voldsom kamp mod selveste Mike Tyson!

De to første film var løst baseret på den virkelige historie om Ip Man, der brugte sin Wing Chun-kampstil til at bekæmpe uretfærdighed, og som senere bl.a. trænede Bruce Lee. Netop Bruce Lee har været genstand for kontroverser i forbindelse med filmen, da det oprindeligt var planlagt at lave en 100 % digital CGI-version af Lee til filmen.

Det mødte dog stor modstand fra Lees familie, og i stedet er det blevet Kwok-Kwan Chan ("Kung Fu Hustle", "Shaolin Soccer"), der spiller Lee i filmen - dog tilsyneladende med lidt CGI-arbejde foretaget på hans ansigt (han kan ses ved 0:10 i teaseren).

Mike Tyson spiller i filmen en lyssky bygherre, der også deltager i gadekampe.

"Ip Man 3" får premiere i de amerikanske biografer til januar. Det vides endnu ikke, hvornår eller om filmen kommer op i Danmark. Se teaseren herunder:

Kommentarer

Ip Man vs. Mike Tyson i teaser-trailer til "Ip Man 3"

  • 0

    Frygter godt nok meget at den ikke kommer til at leve op til de foregående film, men det er også svært :)

    Geekalot15-11-15 19:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen