James Bond 25: Titlen på den nye film afsløret!

Efterfølgeren til "Spectre" fra 2015 har netop fået sin officielle titel.

Blandt James Bond-fans ventes det altid med en vis spænding, hvad den næste film i den sejlivede franchise vil komme til at hedde, og titlen på den 25. film er netop blevet afsløret: "No Time To Die".

I filmen er Bond ikke længere i aktiv tjeneste og nyder et roligt liv på Jamaica. Idyllen brister dog, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp. Missionen om at redde en kidnappet forsker viser sig at være langt farligere end forventet, og den fører Bond på sporet af en mystisk skurk, som er bevæbnet med ny teknologi.

Se også: Rygte: Sort kvinde er ny Agent 007 i "Bond 25"

Udover Daniel Craig tilbage i hovedrollen finder vi også Rami Malek, Léa Seydoux, Lashana Lynch, Ben Whishaw, Naomie Harris, Billy Magnussen, Ana de Armas, Rory Kinnear, danske David Dencik, Dali Benssalah, Jeffrey Wright og Ralph Fiennes i filmen.

Bond retter sigtekornet mod biograferne 2. april til næste år.

Kommentarer

James Bond 25: Titlen på den nye film afsløret!

  • ★★★0

    I den form Craig var efterladt i den sidste film, så har det været tættere på Hauers ord fra Blade Runner om ‘time to die’. 

    Babo20-08-19 18:58

  • 0

    Fesen titel. Spectre og Skyfall havde noget storladent over sig. 

    Nickell20-08-19 20:34

  • ★★★1

    Fesen titel. Spectre og Skyfall havde noget storladent over sig. 

    Meget enig. Det lyder som en titel fra Pierce Brosnan æraen.

    NightHawk20-08-19 20:39

  • ★★1

    øv havde håbet de brugte Shatterhand

    MOVIE100020-08-19 20:44

  • 0

    Casino Royal
    Quantum of Solace
    Skyfall
    Spectre
    No Time To Die

    Synes sgu det er ok, ift. de andre titler. Shatterhand havde været fed, men tænker den er svær at lave en sang over, og der er 'No Time To Die' jo en fantastisk hookline, såvel som Skyfall var. 
    Kunne tænkes det er har noget med titelmelodien at gøre også... Bare mit bud. Skyfall sangen blev en mindst lige så stor succes som filmen jo. Om end ikke større. 
    Kan ikke engang huske Spectre.. Var det ikke Sam Smith?

    Gladiator20-08-19 22:12

  • ★★★0

    Finder det ret munter at Fonten er nærmest direkte taget fra Love Boat af, de minder rigtig meget om hinanden :)

    Elwood20-08-19 23:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen