De såkaldte metervarer er jo det valg som publikum har foretaget, når de store produktioner, trods i nogle tilfælde dårlige anmeldelser, kan hive over en milliard dollars hjem. De film er ikke til filmnørderne, de er til det brede publikum, dem som gør at de store amerikanske selskaber overlever og har penge til eksempelvis at holde liv i sådan noget som Fox Searchlight og andre mindre underselskaber, som har et helt andet fokus.
Men, dette er jo ikke noget nyt, overhovedet. Kig på "Old Hollywood", der skabte man filmstjerner ud fra en bestemt skabelon - mænd blev sendt til personlige trænere, for at få den rette kropsbygning og fik udstukket nogle "regler" fra producenterne, for at projektere det rette image. Det samme skulle kvinderne, hvor mange af dem måtte afblege håret og senere hen gennemgå plastikoperationer, for at få det rette "starlet look".
Man producerede film efter hvad der var populært og var meget ivrige efter at finde ud af hvad "tidens ånd" var, så man kunne tale til flest mennesker. Eksempler på dette, var de vanvittigt store "epics" fra 50'erne, den massive mængde af westerns som blev produceret i samme årrække, vi taler op til 100(!) biograffilm på et enkelt år, blaxploitation som, som ret kynisk lavede produktioner med sorte, fordi filmene dels var billige at producere og dels var superpopulære blandt et publikum, som pludselig havde fået lidt penge mellem fingrene, og der er masser af andre eksempler.
Der er på sin vis ikke ret meget der har ændret sig, fordi Hollywood (ikke hele den amerikanske filmindustri) er en forretning, køres som en forretning og man vil gøre hvad som helst for at holde liv i pengestrømmen.
Heldigvis kommer der også gode film ud af det, men det er lidt naivt at tro at film som koster 100+ millioner dollars at producere, nogensinde bliver et slaraffenland af supermodige og eksperimenterende film. Den slags film er forbeholdt de billigere produktioner, hvor man er i stand til at leve med tabet, ofte fordi man lige har tjent over en million kroner på en superheltefilm.
Nå ja, den nuværende trend med superdyre produktioner er jo en som Cameron selv var med til at skabe med film som Titanic og T2. Begge film som rykkede en masse på den tekniske front, ligesom de fleste andre af hans film, men ikke ligefrem er banebrydende på historiefronten.