Som Bruno skrev på FB, hvad med og udgive filmen på Blu Ray først :)

James Cameron laver reboot af "True Lies" som tv-serie
Fox har hyret James Cameron til at være executive producer på en tv-serie baseret på instruktørens berømte action-basker "True Lies" fra 1994, der havde Arnold Schwarzenegger og Jamie Lee Curtis i hovedrollerne.
Marc Guggenheim ("Arrow") skal skrive manuskriptet til serien, som bliver en moderne version af historien om, hvordan et ægtepar fra forstæderne må tilpasse deres liv, da den ene af dem springer ud som hemmelig agent.
Såfremt Fox giver manuskriptet grønt lys, skal McG ("Charlie's Angels", "Terminator Salvation") stå bag kameraet på pilotafsnittet.
Med serien vender Cameron tilbage til Fox for første gang siden "Terminator: The Sarah Connor Chronicles", der kørte fra 2008-2009.
"True Lies" omsatte for 379 mio. dollars på verdensplan og havde udover Schwarzenegger og Curtis også Tom Arnold, Bill Paxton, Eliza Dushku og Charlton Heston på rollelisten. Jamie Lee Curtis vandt en Golden Globe for bedste skuespillerinde.