James Cameron og "Deadpool"-instruktør laver ny "Terminator"

Det forlyder, at James Cameron, som instruerede de to første, succesfulde "Terminator"-film med Arnold Schwarzenegger i den altoverskyggende hovedrolle, har en ny film i franchisen på bedding.

Cameron er gået sammen med instruktøren af "Deadpool", Tim Miller, samt David Ellison, der producerede den sidste "Terminator"-film med undertitlen "Genisys" fra 2015, om et nyt kapitel i sci-fi-sagaen. Cameron har ikke for alvor været involveret i serien, som han selv skabte, siden "Terminator 2: Dommedag" fra 1991.

Det er endnu uvist, om den nye film bliver et re-boot eller en fortsættelse af Camerons to første "Terminator"-film.

Planen er, at Tim Miller skal instruere, eftersom Cameron er travlt optaget med de kommende film i "Avatar"-serien, men at Cameron skal agere "gudfar" i idéfasen omkring filmens historie og retning. 

Der er endnu ingen officiel premieredato eller forlydender om, hvorvidt en vis Schwarzenegger vil be back...

Kommentarer

James Cameron og "Deadpool"-instruktør laver ny "Terminator"

  • ★★★★1

    Fuck yeah! Det lyder sgu godt. 

    Babo21-01-17 16:58

  • ★★★★★0

    Jeg ved ikke om jeg ligefrem vil sige at det lyder godt. Måske nærmere mildt interessant. Den franchise røg desværre ud for et for stort sidespor, og jeg tror det bliver svært at komme tilbage igen.

    Kruse21-01-17 17:53

  • ★★★★★★0

    Jeg ved ikke om jeg ligefrem vil sige at det lyder godt. Måske nærmere mildt interessant. Den franchise røg desværre ud for et for stort sidespor, og jeg tror det bliver svært at komme tilbage igen.

    Jeg er helt enig. Faktisk kan jeg endda tænke, at der ikke er mere at komme efter uanset hvem der står bag, medmindre de går helt bort fra tidsrejser/Connor og historier bundet op på originalerne. 

    T. Nielsen21-01-17 18:07

  • ★★★★0

    Jeg tror man skal hviske tavlen ren og starte forfra (ikke ment som i remake lortet) men finde på noget andet, måske en mere snæver præmis. Jeg ser afgjort en fornuftig film gemt og jeg gider ikke have det dårlige indtryk på nethinden resten af livet, som den sidste film efterlod. 

    Babo21-01-17 18:20

  • 0

    "Jeg ser afgjort en fornuftig film gemt og jeg gider ikke have det dårlige indtryk på nethinden resten af livet, som den sidste film efterlod."

    Den sidste film, der var så tarveligt dårlig, ville virkelig være synd at have som 'bookend' i hvert fald.

    Jeg ynder dog at skrige 'Cameron eller kaos' hver gang en ny Terminator-film er på tapetet, og det gør jeg igen, selvom jeg godt ved, at det er urealistisk, det sker. Tim Miller er et varmt navn, men lad os se hvor landet ligger om 3-4-8 år.

    Oberst Kurtz21-01-17 18:50

  • ★★★★★0

    De sidste tre film har været lidt ærgerlige kapitler, at skulle slutte franchisen af med - but who's counting? =)

    David Lund21-01-17 18:51

  • 0

    "De sidste tre har været lidt ærgerlige kapitler, at skulle slutte franchisen af med - but who's counting? =)"

    Både nummer 3 og 4 havde i det mindste nogle rimelig fede (og originale) input til universet. 5'eren var en souvenir-bod af brugt lort.

    Måske en full on krigsfilm, post-dommedag, mellem maskiner og resistancen, instrueret af Joss Whedon, ville gøre tricket for mig.

    Oberst Kurtz21-01-17 19:04

  • ★★★1

    Der er kun en der kan redde den franchise. The Rock!!

    MOVIE100021-01-17 19:03

  • ★★★★★0

    3'eren havde en fin slutning. 4'eren havde en fordel i, at befinde sig i fremtidens kaos. 5'eren vendte tidsparadokset på hovedet. Jeg synes ikke, at 3'eren og 4'eren har flere gode ideer end 5'eren, og umiddelbart har jeg ikke lyst til at genbesøge dem, for at finde ud af, om jeg tager fejl. Personligt kan jeg bedst lide 3'eren ud af de 3, men den er allerhøjest en middelmådig actionfilm i mine øjne, og ikke en værdig afslutning på en franchise med to så stærke film før den.

    David Lund21-01-17 19:07

  • ★★★★0

    Alle de forslag. Fuck nu det! Det lyder helt fint med Tim Miller bag. 

    Babo21-01-17 19:08

  • ★★★★★★0

    Alle de forslag. Fuck nu det! Det lyder helt fint med Tim Miller bag. 

    Ha du har fået stiv tisser over samtlige annoncerede efterfølgere siden T2:-) Jeg må sgu beundre din evige optimisme mht den franchise. Håber naturligvis du får mere end ret min ven.

    T. Nielsen21-01-17 19:18

  • ★★★★0

    Ha du har fået stiv tisser over samtlige annoncerede efterfølgere siden T2:-) Jeg må sgu beundre din evige optimisme mht den franchise. Håber naturligvis du får mere end ret min ven.

    Jeg bevarer håbet og tænker det virkelig ikke kan være SÅ skide svært at dreje en fornuftig film. Det jeg godt kunne lide ved Deadpool, var dens simplicitet. No bullshit! Det er netop hvad serien her har brug for. Jeg fattede hat af, hvad Genysis handlede om?? Giv mig et simpelt, velfortalt plot. Allerede her vil man nå langt :)

    Babo21-01-17 19:25

  • 0

    "Personligt kan jeg bedst lide 3'eren ud af de 3, men den er allerhøjest en middelmådig actionfilm i mine øjne, og ikke en værdig afslutning på en franchise med to så stærke film før den."

    Det er den på ingen måde nej. Men omvendt synes jeg også det er grotesk, når folk forventer, lynet slår ned tre gange. Men man kunne jo starte med at finde en instruktør med format, og der kan jeg ærligt ikke se, at Tim Miller skulle være et mere visionært valg end McG var.

    Oberst Kurtz21-01-17 19:30

  • ★★★★★★0

    "Personligt kan jeg bedst lide 3'eren ud af de 3, men den er allerhøjest en middelmådig actionfilm i mine øjne, og ikke en værdig afslutning på en franchise med to så stærke film før den."

    Det er den på ingen måde nej. Men omvendt synes jeg også det er grotesk, når folk forventer, lynet slår ned tre gange. Men man kunne jo starte med at finde en instruktør med format, og geg kan ærligt ikke se, at "Tim Miller" skulle være et mere visionært valg end McG var.

    Hvis man kigger på Deadpool, så har jeg også svært ved at se at han skulle kunne løfte en ny Terminator-film op i et niveau, hvor vi ikke hele tiden vil føle os skuffede. Jeg kan personligt godt lide Deadpool, men nogen T1 eller T2 er den så absolut ikke. Det er i hvert fald ikke som fortælling den brillerer og selv om jeg er enig med Babo i, at en knapt så fortænkt tilgang som de seneste film har forsøgt sig med, ville hjælpe, så skal historien stadig fortælles godt og der ved jeg ikke om Tim Miller kan noget særligt føler jeg. Men okay, men frie tøjler i forhold til ratings og et godt manus, så måske?

    T. Nielsen21-01-17 19:34

  • 0

    "Men okay, men frie tøjler i forhold til ratings og et godt manus, så måske?"

    .....med Paul Verhoeven som instruktør! DER var den! Det bliver et filmisk mindesmærke - hans Hollywood-svanesang og samtidig en blodig kulmination på Terminator-franchisen :-)

    Oberst Kurtz21-01-17 19:44

  • ★★★★★★0

    "Men okay, men frie tøjler i forhold til ratings og et godt manus, så måske?"

    .....med Paul Verhoeven som instruktør! DER var den! Det bliver et filmisk mindesmærke - hans Hollywood-svanesang og samtidig en blodig kulmination på Terminator-franchisen :-)

    Ha ha ja det ville være awesome og lidt til :-D

    T. Nielsen21-01-17 19:47

  • ★★★★★★0

    Hvorfor tænker jeg Terminator Vs Robocop nu:-/

    T. Nielsen21-01-17 19:48

  • ★★★★0

    Verhoeven i gamle dage, måske. 

    Apropos McG, så var han et håbløst valg i mine øjne til at tage over. Tim Miller kan jeg sagtens se for mig. Kommer ovenpå succes med 'Deadpool', som var tilpas kreativ, fanden i voldsk, stramt fortalt. Ingen regner med han slår de to foregående film, men kan han komme nogenlunde tæt på, så kan jeg nøjes med det. Et større navn garanterer ikke omgående succes. 

    Babo21-01-17 20:17

  • ★★★★★★0

    Så kunne man næsten også sige at et mindre navn ikke garanterer omgående fiasko? Det ændrer vel ikke på pointen om Miller?

    T. Nielsen21-01-17 20:21

  • ★★★★★★0

    Det kommer vel også an på manus. Instruktøren kan jo kun instruere udfra sit forlæg?

    davenport21-01-17 20:25

  • ★★★★0

    TN - uanset, så lyder Tim Miller som det bedste navn længe. Måske siden netop Cameron :)

    Davenpart - mange instruktører har stået med 'et godt forlæg' men fejlede :)

    Babo21-01-17 20:33

  • ★★★★★★2

    Ej, nævn bare én????

    davenport21-01-17 20:37

  • ★★★★★★0

    Det kommer vel også an på manus. Instruktøren kan jo kun instruere udfra sit forlæg?

    Enig!

    T. Nielsen21-01-17 20:38

  • ★★★★★★0

    TN - uanset, så lyder Tim Miller som det bedste navn længe. Måske siden netop Cameron :)

    Det sagde du jo også om Mostow. Der havde du dog ret, høhø:-P

    T. Nielsen21-01-17 20:40

  • 1

    Også enig her. Manus er meget mere interessant og i sidste ende vigtigere end et new kid on the block-valg til instruktørstolen er. Her kunne man så håbe Camerons potentielle deltagelse også gælder skrivearbejde. Altså nyt materiale.

    Oberst Kurtz21-01-17 20:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen