James Earl Jones lægger atter stemme til Darth Vader i "Rogue One: A Star Wars Story"

Ikke alene har Lucasfilms Kathleen Kennedy nu endeligt bekræftet, at Darth Vader vil kunne ses i "Rogue One: A Star Wars Story", men det er nu også sikkert, at James Earl Jones atter vil lægge stemme til den ikoniske figur.

Det var James Earl Jones, der gjorde Vaders tunge åndedræt berømt i de første film, og den 85-årige skuespiller vender altså nu tilbage.

Stuntmanden og skuespilleren James Wilding vil denne gang tage Vader-dragten på – hvilket normalt var nu 80-åriges David Prowses rolle i de originale film.

Kathleen Kennedy kan desuden afsløre, at Darth Vader kun vil være at finde i filmen i begrænset omfang, men i vigtige øjeblikke. "Rogue One: A Star Wars Story" foregår omkring 19 år efter "Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn", hvor Anakin Skywalker (senere Vader) mistede sine lemmer og blev svært forbrændt i kampen mod Obi-Wan Kanobi.

"Rogue One: A Star Wars Story" instrueres af Gareth Edwards og har biografpremiere 14. december.

Kommentarer

James Earl Jones lægger atter stemme til Darth Vader i "Rogue One: A Star Wars Story"

  • ★★★★★1

    Så kan alle rygter om at filmen sandsynligvis stinker godt gå hjem og lægge sig! Fordi Darth Vader! 

    Lars!24-06-16 08:39

  • ★★★0

    Så kan alle rygter om at filmen sandsynligvis stinker godt gå hjem og lægge sig! Fordi Darth Vader! 

    Sagde man ikke også det om Terminator: Salvation med CGI Arnold eller bare generelt Terminator 3-5? :P

    Bare han får nogle gode replikker, så burde den være hjemme. Hmmm siden Disney nu har overtaget Star Wars, kunne de mon finde på at bruge nogle replikker fra Løvernes konge, som en slags lille easter egg? :D

    MOVIE100024-06-16 09:39

  • ★★★★★★0

    Well, James Earl Jones lagde også stemme til dette:

    www.youtube.com/watch

    Zero Cool24-06-16 09:41

  • ★★★★★0

    Det bedste ved "Revenge of the Sith" var så afgjort post-suit Darth Vader. 

    Lars!24-06-16 12:41

  • ★★★★★0

    Sagde man ikke også det om Terminator: Salvation med CGI Arnold eller bare generelt Terminator 3-5? :P

    Nej :) 

    Lars!24-06-16 12:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen