James Francos "The Disaster Artist" vinder stor spansk filmpris

Efter at have scoret en 2. plads ved People's Choice Awards i Toronto har James Franco nu vundet hovedprisen, Den Gyldne Musling, ved San Sebastian Film Festivalen for sin film "The Disaster Artist".

Festivalen i San Sebastian er den højest profilerede filmevent i den spansktalende verden.

Franco har instrueret "The Disaster Artist" og spiller selv hovedrollen som filminstruktøren og skuespilleren Tommy Wiseau.

I sin takketale sagde Franco blandt andet, at "dette var et familieforetagende, min bror, min søster og min gamle ven Seth Rogen."

Han takkede også Warner Bros. og tilføjede, at: "Det er en meget simpel film om en vanvittig mand, men han havde store drømme, og det er bedre end ikke at have drømme. Jeg håber, at den bringer lidt lys og inspiration i disse skøre tider."

"The Disaster Artist" er en "making-of"-satire over Tommy Wiseaus film fra 2003, "The Room", der af Variety bliver beskrevet som dette århundredes "bedst værste" film. Skuespilleren Greg Sestero, der spillede en af filmens hovedroller, skrev den kritikerroste bog om filmens tilblivelse, som "The Disaster Artist" er baseret på.

Du kan se eller gense Moovy TV's videointerview med Greg Sestero herunder:

Kommentarer

James Francos "The Disaster Artist" vinder stor spansk filmpris

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen