Det var en fantastisk karakter, efter min mening bedre end noget han har lavet det sidste årti.
Jim Carrey vender tilbage som "The Cable Guy"
Dog kun i en reklame – og du kan se en teaser til den allerede nu.
Jim Carrey laver ikke nær så mange (eller nær så store) film nu, som han gjorde tilbage i 1990'erne, men den nu 60-årige entertainer gentager snart rollen som en af sine ikoniske 90'er-figurer – dog kun i en amerikansk tv-reklame.
Der er tale om Carreys skrupskøre tv-reparatør fra komedien "The Cable Guy" (på dansk: "Hybridmanden") fra 1996, som i sin tid blev instrueret af Ben Stiller.
I filmen spillede Carrey en ensom tekniker, der praktisk talt er vokset op med et tv som forælder, og som higer efter et ægte venskab og forsøger at blive gode venner med den mere ordinære fyr Steven M. Kovacs (Matthew Broderick), som dog afviser Carreys karakter – hvilket selvfølgelig får konsekvenser.
Læs også: Jim Carrey er frisk på at lave "The Mask 2"
Derfor er det ganske passende, at Carrey gentager rollen i en reklame for et teleselskab/internetudbyder: Verizon.
Den komplette reklame bliver dog først vist online og på amerikansk tv-skærme på søndag i en reklamepause under årets Super Bowl.
Men allerede nu kan man altså se Carrey spille hybridmanden for første gang i 26 år i nedenstående, ultrakorte teaser: