John Boyega lufter sin utilfredshed over Disney i nyt interview

"Star Wars"-skuespilleren har ikke kun gode ord at sige om sin oplevelse i rollen som Finn.

John Boyega blev et verdenskendt navn i rollen som afhopperen Finn, der igennem tre "Star Wars"-film var en af de bærende roller. Det tyder dog på, at Boyega ikke selv har været helt tilfreds med den behandling, hans rolle fik igennem de tre film. I hvert fald har han i et nyligt interview luftet sin utilfredshed over den måde, hans karakter blev håndteret på.

Boyega peger på, at hans rolle i starten blev markedsført som værende meget større, end den endte ud med at være. Ifølge skuespilleren blev Finn blev kørt ud på et sidespor og blev en karakter uden nuancer eller udvikling i modsætning til Adam Driver og Daisy Ridleys roller som henholdsvis Kylo Ren og Rey.

Ligeledes nævner han Kelly Marie Trans rolle som Rose som endnu et eksempel på en karakter, der bliver bygget op for derefter blot at blive skubbet til side.

i clinch med giftige fans

Det er ikke første gang, at John Boyega lufter sin utilfredshed med "Star Wars"-franchisen. Han har tidligere lagt sig ud med nogle af universets mere giftige fans og har også tidligere gjort det meget klart, at han på ingen måde ønsker at vende tilbage til franchisen.

"Star Wars" har flere gange været plaget af ondskabsfulde og ubehagelige fans, der højlydt kritiserer de elementer, som ikke passer ind i deres ide om, hvad "Star Wars" er. Blandt andet endte Kelly Marie Tran med at trække sig fra sociale medier og begynde til terapi oven på en massiv online-hetz fra utilfredse "fans".

Tidligere har andre "Star Wars"-skuespillere også været udsat for lidt af hvert. Ahmed Best, der spillede rollen som den forhadte Jar-Jar Binks, har tidligere fortalt om, hvordan den hårde kritik, han mødte, fik ham til at overveje selvmord.

Kommentarer

John Boyega lufter sin utilfredshed over Disney i nyt interview

  • ★★★★1

    Ingen tør kommentere?

    ..Jeg tør heller ikke... Og er ikke engang ægte/real HC-SW-Fan*

    *Har f.eks KUN IV,V,VI i DVD-udgaven! Og standard 2-skive I,II,III også de oprindelige DVD udgaver! 

    Gasivodo 6-09-20 18:29

  • ★★★★★3

    Nyheden er uinteressant. Er det kommentar nok? 

    Lars! 6-09-20 20:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen