John Carpenter vil gerne filmatisere videospillet "Dead Space"

Hvis det stod til os, så måtte han gerne gå i gang med det samme!

John Carpenter har endnu engang udtrykt interesse i at filmatisere spilserien "Dead Space". Den legendariske instruktør, der for tiden dog har mere travlt som komponist end som instruktør, nærer også en stor kærlighed til spilmediet og bruger en del af sin fritid på at spille.

I et nyt interview med A.V. Club, der egentlig skulle tage udgangspunkt i "Halloween Ends" og Carpenters arbejde med musikken til den film, fortæller Carpenter blandt andet, at han i øjeblikket bruger meget tid på at spille "Fallout 76". Senere i interviewet, da han bliver adspurgt om, hvilken spilserie han selv ville filmatisere, falder svaret på "Dead Space".

Læs også: John Carpenter vil have Kurt Russell med i ny "The Thing"

Det er ikke første gang, instruktøren udtrykker et ønske om at filmatisere netop "Dead Space". Helt tilbage i 2013 blev ideen også bragt på banen i et interview, så noget tyder på, at ideen stadig lever hos Carpenter. 

"Dead Space" er en science fiction/horror-spilserie, der sagtens kunne danne grobund for en solid gyser. Noget Carpenter er mere end almindeligt leveringsdygtig i. Det er dog mere end ti år siden, han sidst instruerede en film, og der er ikke meget, der tyder på, at han har planer om at komme i gang igen lige foreløbig.

Der findes dog allerede to animerede "Dead Space"-film derude, så ideen om en reel filmatisering er måske ikke så fjern. Man kan få en fornemmelse af stemningen i "Dead Spil"-spillene via nedenstående trailer til det kommende remake af det første "Dead Space":

Kommentarer

John Carpenter vil gerne filmatisere videospillet "Dead Space"

  • ★★★★★2

    Han har også udtryk interesse i at lave musik til et spil, jeg siger blot nogen få ham og Supermassive Games sat sammen i et samarbejde de er som skabt for hinanden :)

    Elwood21-10-22 16:18

  • ★★★★★1

    Han har også udtryk interesse i at lave musik til et spil, jeg siger blot nogen få ham og Supermassive Games sat sammen i et samarbejde de er som skabt for hinanden :)

    Åååååh, JA TAK!

    The Insider21-10-22 16:44

  • ★★★★0

    ^Begge 2 Hear hear!

    Steven Spielberg har John W

    Tim Burton har Danny E

    Nolan har Hans Z?

    John Carpenter har ♪John Carpenter♫ (Ennio M var lidt med i en film, bevares)

    Jeg vil endda vove: ..en bedre komponist end instruktør..? :-O

    Gasivodo21-10-22 21:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen