John Hurt er død, 77 år

John Hurt døde i går, fredag, efter en længere kamp mod kræft i bugspytkirtlen. Han blev 77 år gammel.

Da Hurt løftede slørede for sin kræftsygdom tilbage i 2015, sagde han samtidigt: "Jeg vil ikke påstå, at jeg bekymrer mig om dødeligheden, men det er da umuligt at nå den alder, jeg har nået, og så ikke spekulere over den... Tiden går sin gang, og vi sidder kun kortvarigt på vores stole."

Den engelske skuespillerlegende har i årtier været en af det engelske filmlandskabs helt store personligheder, og hans behagelige fortællerstemme har også forkælet øregangene i film som Lars von Triers "Dogville" og "Manderlay".

Foran kameraet er Hurt især kendt for roller som astronauten Kane i Ridley Scotts "Alien", der "lagde krop" til franchisens første rumvæsen, samt rollen som spionlederen Control i "Dame, konge, es, spion" og hovedrollen i David Lynchs autentiske drama "Elefantmanden", som dagligt krævede otte timers makeup-arbejde under indspilningerne.

Netop Hurts præstation i Lynchs dybfølte film sikrede Hurt en Oscar-nominering. Han blev også Oscar-nomineret for sin præstation i "Midnight Express" og har derudover vundet bl.a. en Golden Globe og i alt fire BAFTA-priser – inklusive en ærespris i 2012.

Hurt kan netop nu opleves i biograferne i "Jackie", og han medvirkede bl.a. også i tv-serien "Doctor Who" og hele tre "Harry Potter"-film.

John Hurt efterlader sig sin hustru, Anwen Rees-Myers, samt sønnerne Alexander og Nicholas.

Kommentarer

John Hurt er død, 77 år

  • ★★★★★1

    Så er 2017 i gang! 

    Lars!28-01-17 07:02

  • 3

    Han var en af dem, man altid kunne regne med. Selv de mest skrabede roller gav han tyngde med sit ofte helt tavse melankolske udtryk.

    Han efterlader sig en karriere, som de fleste af hans kolleger må have sukket efter. Som englænder nåede Hurt at arbejde sammen med nogle af sit hjemlands bedste instruktører – folk som Ridley Scott, Stephen Frears, Alan Parker og John Boorman. Han havde nøgleroller i tidsløse klassikere som "Alien", "Midnight Express" og ikke mindst "The Elephant Man" men var med i gode film helt frem til det sidste – i nyere tid kan nævnes "Tinker Tailor Soldier Spy", "V for Vendetta", "The Proposition" og "Snowpiercer". Han fik sat sit tydelige aftryk på Harry Potter-universet, og han var Aragorn(s stemme) længe før Viggo. Tænk at have arbejdet sammen med så dygtige og forskellige instruktører som Steven Spielberg, Gus Van Sant, Guillermo del Toro, Jim Jarmusch, Mel Brooks (som Jesus), Sam Peckinpah, David Lynch og Lars von Trier (tre gange!).

    John Hurt var 'the real deal'. Må han hvile i fred.

    Oberst Kurtz28-01-17 07:42

  • ★★★★★0

    Så er 2017 i gang! 

    Jeg tænkte desværre det samme=(

    David Lund28-01-17 07:30

  • ★★★★★★0

    77 år er sgu et godt run, men igen: fuck kræft.

    Så er 2017 i gang! 

    Der er tre andre store film- og tv-personligheder, som også er døde i januar: Mary Tyler Moore, Gorden Kaye og Miguel Ferrer, så året er allerede "godt" i gang.

    Zero Cool28-01-17 09:00

  • ★★★★★1

    Der er tre andre store film- og tv-personligheder, som også er døde i januar: Mary Tyler Moore, Gorden Kaye og Miguel Ferrer, så året er allerede "godt" i gang.

    Jo jo, men John Hurt alligevel.

    Lars!28-01-17 09:30

  • ★★★0

    Jeg går ikke særlig meget op i skuespillere, men husker hans sprøde røst fra Lars Von Triers film.

    Aranyhajú Nyárszépe28-01-17 10:06

  • ★★★0

    Kan godt være at 77 er en flot alder at nå, men derfor er det uanset alder stadig en ond måde at dø på.

    Jeg har nydt ham i hver rolle han har spillet, lige fra knap så fede film som Hercules til Elefantmanden ( som nok får et gensyn engang i de kommende dage).

    MOVIE100028-01-17 10:15

  • ★★★★★0

    Jeg havde desværre på fornemmelsen at vi ville miste ham i år. Sikke en fantastisk skuespiller han var. En væld af fantastiske præstationer. Uanset hvor stor eller lille hans rolle var, så kunne man altid regne med en topklasse præstation.

    Kruse28-01-17 10:23

  • ★★★★★★0

    Hurt var for mig ikke en stjerne, men en vaskeægte karakterskuespiller af fineste slags og det har min største respekt. Han gav tyngde til sine roller, selv i dårlige film med svagt skrevne karakterer. Hans alder taget i betragtning, så er det ikke "chokerende", men han vil blive savnet og så er det som om han altid har været der igennem alle mine år med film. Je tror ikke på et efterliv, men skulle jeg tage fejl, så håber jeg han ender et godt sted.

    T. Nielsen28-01-17 11:21

  • 0

    En af mine yndlings skuespiller, Hellboy, Alien  og ikke at glemme Elefantmanden, der stadig er min favorit af David Lynch. Husker tv-serien Eventyr-timen da jeg så den som barn.

    Jeg vil savne hans stemme.

    www.youtube.com/watch

    Kay28-01-17 15:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen