Johnny Depp skal muligvis spille Dumbledores kærlighedsinteresse

Som vi for en uges tid siden kunne berette, skal Johnny Depp være med i forsættelsen til "Fantastiske skabninger og hvor de findes". På daværende tidspunkt var hans rolle i filmen uklar, og der florerede også et rygtet om, at han muligvis ville have en cameo i den første "Fantastiske skabninger og hvor de findes".

David Yates, som er instruktør på filmen, har i et interview nu bekræftet, at Depp vil være at finde i den første film, men kun i korte glimt. Yates skruer forventningerne op ved at love, at valget af Depp – som mange har beklaget sig over – vil vise sig fuldt ud berettiget. Depp skal indtage rollen som Gellert Grindelwald, som kendere af Harry Potter-universet vil vide var en nær ven af Albus Dumbledore, der desværre senere blev til en fjende.

Dumbledores seksualitet

J.K. Rowling bekræftede i 2007, at Dumbledore var homoseksuel og havde følelser for Grindelwald. Så der har været spekulationer om, hvorvidt dette ville fremgå i den nye franchiseserie, der kan betegnes som en "Harry Potter"-prequel. I et nyligt interview i Variety slår hun intet fast, men giver lidt indikationer.

"Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle jer alt, hvad jeg har lyst til at sige, fordi det er en historie i fem dele, så der er meget at pakke ud. Jeg vil sige, at I kommer til at se Dumbledore som en yngre mand og en meget plaget mand, for han var ikke altid mentoren. Han var altid klog, men vi kommer til at se ham i, hvad jeg tror var den formative periode af hans liv. Hvad hans seksualitet angår, så hold øjne og ører åbne."

Så om hvorvidt vi får Depp at se som Dumbledores kærlighedsinteresse, vil kun tiden vise, men interessant bliver det at dykke ned i Dumbledores fortid og se, hvilken rolle Depps karakter kommer til at spille.  

Kommentarer

Johnny Depp skal muligvis spille Dumbledores kærlighedsinteresse

  • ★★★★0

    Jamen selvfølgelig..

    Gasivodo13-11-16 20:06

  • ★★★★★★2

    Hvorfor er det jamen selvfølgelig? Det er pænt mange år siden, at Rowling afslørede, at Dumbledore var homoseksuel.

    Og hvilken forskel gør det?

    Guldager14-11-16 08:41

  • ★★★★★★1

    Hvorfor er det jamen selvfølgelig? Det er pænt mange år siden, at Rowling afslørede, at Dumbledore var homoseksuel.

    Og hvilken forskel gør det?

    Og så findes der rent faktisk også homoseksuelle i den rigtige verden, så mere specielt er det jo ikke at de også kan findes på film!

    T. Nielsen14-11-16 08:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen