"Joker: Folie à Deux" synger ikke duet med billetlugerne

Tallene for Todd Phillips' "Joker"-fortsættelse er ikke just sød musik.

Ikke kun kritikerne i ind- og udland er splittet. Publikum svigter også "Joker: Folie à Deux" ved billetlugerne. Efter åbningsweekenden er der samlet indtjent 121 millioner dollars på verdensplan, skriver Deadline.com.

Alene produktionsbudgettet ligger på 200 millioner dollars. Dermed er der langt op til at nå et såkaldt break even – underforstået at filmen tjener sig selv hjem.

LÆS OGSÅ: JOAQUIN PHOENIX – 5 FILM, DER FØRTE TIL "JOKER"

For at nå et break even på store Hollywood-film opereres der typisk med en faktor 2 til 2,5 i forhold til produktionsbudgettet. På de helt store produktioner regnes der med en faktor 3. Omkostninger ved blandt andet marketing og distribution skal også indregnes. Og disse stiger, jo større filmen er.

Derfor skal "Joker: Folie à Deux" formentlig ramme 400-500 millioner dollars alene for at dække omkostningerne, hvilket ser svært ud netop nu. Ifølge branchemagasinet Variety er tallet mindst 450 millioner dollars. Filmen er dog endnu ikke udkommet i Japan og Kina.

Til sammenligning havde forgængeren "Joker" et produktionsbudget på 70 millioner dollars og indtjente over 1 milliard dollars på verdensplan.

Kommentarer

"Joker: Folie à Deux" synger ikke duet med billetlugerne

  • 0

    Fuck, hvor er den film dårlig - MEGA dårlig !!!

    Pistolprinsen 7-10-24 13:43

  • ★★★★★★1

    De synger nok snart på sidste vers.

    Wayne 7-10-24 14:12

  • 0

    Bliver træt af bare at tænke på at se den film... Så måske den ryger på en dag i tilfælde af søvnløshed.

    ZimaBlue 7-10-24 16:16

  • 0

    Hvorfor skulle de også lave den som musical ?

    De kunne gå så mange veje med Joaquin Phoenix joker karakter, og så vælger de at gå den vej ?! 

    Jeg har ikke set filmen endnu, men kunne næsten sige mig selv, at det ville blive noget værre bras. Glæder mig til at se hvilket makværk de har fået bikset sammen.

    Dalgaard 7-10-24 19:53

  • 0

    Interessant at se om Todd Philips fortsat har en karriere efter det her. Samme med Phoenix, vel egentlig, omend han måske kan tillade sig mere? Synes dog ikke ligefrem, at han har haft mange positive historier på det seneste. 

    steadi 7-10-24 20:07

  • ★★★★★1

    Glæder mig til at se hvilket makværk de har fået bikset sammen.

    huh?

    Elwood 7-10-24 20:13

  • 3

    Hvorfor skulle de også lave den som musical ?

    De kunne gå så mange veje med Joaquin Phoenix joker karakter, og så vælger de at gå den vej ?! 

    Jeg har ikke set filmen endnu, men kunne næsten sige mig selv, at det ville blive noget værre bras. Glæder mig til at se hvilket makværk de har fået bikset sammen.

    Jeg synes det er meget fedt, at de prøver noget anderledes over i Hollywood. Næsten alle nye superheltefilm er mere eller mindre det samme, så det er fedt at et kæmpe studie som Warner brothers faktisk tør at lave noget andet. 
    Det er selfølgelig en anden sag at noget af filmen ikke fungerer så godt, men det er stadig fedt at se en film med nogle andre ideer. Og jeg ville bestemt ikke kalde det et makværk. 

    Max R.Albrechtsen 7-10-24 21:31

  • 0

    Interessant at se om Todd Philips fortsat har en karriere efter det her. Samme med Phoenix, vel egentlig, omend han måske kan tillade sig mere? Synes dog ikke ligefrem, at han har haft mange positive historier på det seneste. 

    Jeg tror han får det svært det næste stykke tid, og han må sikkert lave nogle film med markant mindre budget, sikkert noget komedie for at vende tilbage til rødderne - måske en 2'er til en af hans tidligere film. Old School 2 eller The Hangover 4 fx? Det kunne dog være fedt at se ham lave en virkelig rowdy komedie på et lavt budget, spørgsmålet er selvfølgelig bare om det ligger til hans instruktørstil.

    Sichlau 7-10-24 21:14

  • 1

    Jeg synes det er meget fedt, at de prøver noget anderledes over i Hollywood. Næsten alle nye superheltefilm er mere eller mindre det samme, så det er fedt at et kæmpe studie som Warner brothers faktisk tør at lave noget andet. 
    Det er selfølgelig en anden sag at noget af filmen ikke fungerer så godt, men det er stadig fedt at se en film med nogle andre ideer. Og jeg ville bestemt ikke kalde det et makværk. 

    Enig. Ser ikke superheltefilm og forsøger at undgå franchises generelt - men der skal være plads til fejl - især i konceptualiseringen, for ellers bliver det bare endnu mere "processed".

    nwinther 8-10-24 08:03

  • ★★0

    Jeg har været meget spændt og hooked på ideen om 2'eren, fordi den blandt andet var en musical og jeg oplevede, at det passede med den hengivenhed til musikken og kunsten, som 1'eren er (her tænker jeg især på hans private øjeblik med at danse for sig selv på et offentligt badeværelse), men er vildt overrasket over, hvor slemt det er gået.

    Jeg har ikke set den endnu og kan ikke lige overskue at se den i biffen, når både anmeldere og publikum synes at være tændt af på den. Har tænkt om den måske er "et misforstået mesterværk"... :-D

    The Paki Don 8-10-24 09:00

  • ★★★★0

    Uden at have set filmen, ved jeg ikke helt hvor anderledes film i virkeligheden er. Det er jo bare en kombination af en forholdsvis populær genre, med en anden populær genre, hvor "hovedrollen" er en af de figurer som WB/DC desperat hopper tilbage til, hver gang de prøver at få deres superhelteunivers til at fungere.

    På papiret ser det nærmere ud til at være en række forholdsvis sikre valg, der af en eller anden grund ikke lader til at fungere sammen.

    NSF 8-10-24 09:05

  • 0

    At de valgte at lave efterfølgeren som en musical, er nok det eneste som gør at jeg faktisk får den set engang.




    Høegh 8-10-24 12:11

  • ★★★★★0

    Havde været endnu sjover, hvis ikke det var en jukeboks musical, men det kræver nok hel andre kræfter bag, hvis det ha blevet en realitet.

    Elwood 8-10-24 16:49

  • ★★★★★1

    Jeg synes de skulle have lavet "Joker 2", som en opera buffa i stedet for en musical. Så havde man fået væsentligt mere sprællemand for sine penge. :)

    NightHawk 8-10-24 16:52

  • ★★★★★★1

    Jeg synes de skulle have lavet "Joker 2", som en opera buffa i stedet for en musical. Så havde man fået væsentligt mere sprællemand for sine penge. :)

    Eller have lavet den i Bollywood

    ;-D

    Wayne 8-10-24 18:13

  • ★★★★★1

    Eller have lavet den i Bollywood

    ;-D

    Haha, ja det ville i hvert fald have gjort det hele meget mere farverigt og festligt. :)

    NightHawk 8-10-24 20:10

  • ★★★★★★1

    Haha, ja det ville i hvert fald have gjort det hele meget mere farverigt og festligt. :)

    Lidt ;-)

    Wayne 8-10-24 21:33

  • 0

    Nu blev jeg for nogle år siden tvangsindlagt til at se den frygtelig kedelige nyfortolkning af A Star Is Born. Og undskyld mig, men LG kan jo ikke skuespille! Så må indrømme da hun blev annonceret, valgte jeg filmen fra. At det så også skulle være en musical fik mig sgu heller ikke overbevist.

    Nagash 9-10-24 10:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen