Jonah Hill: "Men in Black" vs. "23 Jump Street" bliver nok ikke til noget

Nyheden tidligere på året om, at der så ud til at være en "Men in Black"/"23 Jump Street"-crossover på vej, fik mange filmfans til at spørge, om der mon var tale en tidlig aprilsnar.

Sony stod dog efterfølgende frem og annoncerede filmen såvel som dens titel officielt. Det skete på CinemaCon i Las Vegas, hvor Sony via et logo også kunne afsløre, at filmen ville hedde "MIB23" – en sammensmeltning af "Men in Black" og det tal, der ville være det næste i rækken for en "21 Jump Street"-efterfølger.

Men hvis man skal tro Jonah Hill, der spiller overfor Channing Tatum i "Jump Street"-filmene, ser det dog ud til, at crossoveret nok ikke bliver til noget alligevel. "Jeg fik idéen," siger Hill. "Men jeg tvivler på, at filmen bliver til noget."

Jonah Hill fortæller, at hele processen med at få alle aftaler på plads – ikke mindst i forbindelse med "Men in Black" – simpelthen er for komplicerede – men det er ikke hele forklaringen: "'Jump Street'- filmene var så sjove at lave, og hele joken var, at de gjorde grin med remakes og sequels og reboots, og nu er det blevet til en kæmpe sequel/reboot. Det er næsten blevet, hvad vi gjorde grin med, og det er svært at fastholde den joke, når der er så meget på spil," siger Hill.

Skuespilleren håber dog, at "23 Jump Street" bliver til noget – uden "Men in Black".

Kommentarer

Jonah Hill: "Men in Black" vs. "23 Jump Street" bliver nok ikke til noget

  • ★★★★0

    :'(

    The Insider12-08-16 15:08

  • ★★★0

    Jump Street og Men in Black filmene vil jeg gerne se samt fortsættelser, men en crossover er nok det jeg mindst kunne tænke mig. Minder mig om dengang Indy 4 havde et rygte om at det ville blive en crossover med Jurassic Park 4.

    Sony trænger til at komme med nogle bedre ideer snart.

    MOVIE100012-08-16 16:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen