Joseph Gordon-Levitt forlader "Sandman"-filmatisering

Tegneserien "Sandman", som er skrevet af den populære forfatter Neil Gaiman og udgivet af Vertigo (under DC Comics), er ved at se dagens lys som film. Efter kreative uenigheder bliver det dog uden Joseph Gordon-Levitts engagement. 

Gordon-Levitt skriver på Facebook, at han var godt tilfreds med arbejdet, som han var gået i gang med sammen med David Goyer og Neil Gaiman om at lave Gaimans berømte tegneserie til en film. Det var oprindeligt en aftale med Warner Bros., som gjorde det muligt. Nu er rettighederne dog blevet flyttet til New Line Cinema, og de havde et andet syn på retningen for filmatiseringen, og hvad som gjorde tegneserien til noget særligt, end Gordon-Levitt. Så derfor forlod han projektet.

Dette sker meget kort tid efter det også er blevet offentliggjort, at det bliver Eric Heisserer, som skal stå for manuskriptet. Eric Heisserer har film som remakene "A Nightmare on Elm Street" (2010) og "The Thing" (2011) på CV'et.

Om dette har noget med Gordon-Levitts exit at gøre, er selvfølgelig ren spekulation. (Men det har det helt sikkert.)

Kommentarer

Joseph Gordon-Levitt forlader "Sandman"-filmatisering

  • 0

    Jeg har læst min del Neil Gaiman, men er aldrig blevet helt hooked. (selvom American Gods da er meget cool)

    Er der nogen der har læst Sandman, der kan sige enten for eller imod? Hvis den i sprog eller tema minder om Ocean at the End of the Lane eller Anansi Boys er det nok hus forbi herfra.

    Træls til gengæld at Gordon-Levitt forlader projektet - jeg er mere eller mindre frisk på at se alt med ham!

    moulder666 8-03-16 11:48

  • ★★★0

    Jeg har vist læst hele eller det meste af serien, men kan faktisk ikke rigtig huske den, udover at den vist er meget velskrevet :)

    "Sandman Mystery Theater" derimod... den var genial!

    Rasmus Drews 8-03-16 12:07

  • 0

    Jeg er kæmpefan af Gaiman. Især Sandman, som nok er hans mest imponerende værk til dato og nemt ryger på listen over mine favorittegneserier. Kan på det varmeste anbefale serien til alle. Den kræver lidt udholdenhed, da der er mange sidehistorier og en ret så kompliceret hovedhistorie. Men for pokker, hvor er det bare et utrolig unikt og fantastisk  univers Gaiman strikker sammen. Det er fortællerkunst af den helt store kaliber.

    Det er svært at sammenligne Gaimans sprog i Sanman med Ocean at the End of the Lane eller Anansi Boys, da det er romaner og har en hel anden fortællerstil. Sandmans sprog kan bedst beskrives som lyrisk. Tematisk læner den sig mere op ad American Gods (selvom det vel egentlig er omvendt). Igen, det er også et meget større univers og en større historie, der kræver tålmodighed. Jeg vil anbefale at læse det hele i ét rap. 

    Det er selvfølgelig ærgerligt at Gordon-Levitt er skredet, men jeg må indrømme at jeg aldrig har troet særligt meget på projektet. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan er filmatisering skal kunne fungere. Der er så mange vigtige historier i serien at det umuligt kunne fortælles med mindre en 10 film. Rent visuelt virker det også som en umulighed. Jeg håber på det bedste, men forventer det værste

    Sluppermand 8-03-16 12:40

  • 0

    Spørger jeg lidt dumt muligvis, Sandman det er karakteren fra Spiderman af ikke ? 

    Fandt jeg så lige ud af det var det så slet ikke hehe, var noget tegne serie der er helt forbi gået mig af en eller anden grund :/

    Geekalot 8-03-16 12:43

  • 0

    Det er svært at sammenligne Gaimans sprog i Sanman med Ocean at the End of the Lane eller Anansi Boys, da det er romaner og har en hel anden fortællerstil. Sandmans sprog kan bedst beskrives som lyrisk. Tematisk læner den sig mere op ad American Gods (selvom det vel egentlig er omvendt). Igen, det er også et meget større univers og en større historie, der kræver tålmodighed. Jeg vil anbefale at læse det hele i ét rap. 

    Ok, fair nok - og tak for svar. Jeg bliver nødt til at give tegneserierne en chance på et tidspunkt så. :-)

    moulder666 8-03-16 12:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen