"Jurassic World": Hemmelig kortfilm lander online i weekenden

"Battle at Big Rock" finder sted et år efter "Jurassic World: Fallen Kingdom".

I al hemmelighed har Colin Trevorrow – instruktøren bag "Jurassic World" – lavet en 8 minutter lang "Jurassic World"-kortfilm, der får premiere på den amerikanske tv-kanal FX på søndag. Umiddelbart efter vil den blive sluppet løs online.

Kortfilmen har titlen "Battle at Big Rock" og foregår et år efter "Jurassic World: Fallen Kingdom". Filmen følger en familie, der er på campingtur i Big Rock National Park, ca. 30 km fra det sted, hvor seneste film sluttede.

"Battle at Big Rock" er optaget i Irland sidste vinter, og Trevorrow fortæller til Collider, at han er overrasket over, at de har kunnet holde den hemmelig så længe.

Colin Trevorrow vil også være at finde bag kameraet på den kommende "Jurassic World 3".

Plakaten til "Battle at Big Rock" kan ses her:

OPDATERET:

Kortfilmen kan ses her.

Kommentarer

"Jurassic World": Hemmelig kortfilm lander online i weekenden

  • 0

    Hvor..  link!! ?

    Ronni Pedersen15-09-19 23:44

  • ★★★1

    Jeg har opdateret nyheden ovenfor med et link.

    Den er faktisk ret fin :)

    gi-jones16-09-19 07:55

  • 0

    Jeg har opdateret nyheden ovenfor med et link.

    Den er faktisk ret fin :)

    Tak :) 

    Ronni Pedersen16-09-19 23:02

  • ★★★0

    Ser fedt ud og hvis det bliver I den retning Jurassic World 3 går, så er jeg igen interesseret i det univers. Synes den her kortfilm har det som de sidste 2 film manglede i den grad, mørk intens stemning, uhygge, spænding hvor man virkelig følte personer i fare og dinosaurer der virkede til at handle mere efter deres natur. ikke at jeg kender til hvordan dinosaurerne reagerede :P.

    MOVIE100017-09-19 07:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen