Karl Urban afslører: "Dredd 2" er i støbeskeen

Ved Denver Comic Con kunne Karl Urban afsløre, at en efterfølger til fanfavoritten "Dredd" er ved at blive udviklet.

Først og fremmest vil der blive lavet en historie, og derefter vil man se på, om projektet er bedst egnet til Netflix, Amazon, som tv-serie eller som film.

Fans af den første film har længe efterspurgt en 2'er om den legendariske judge, jury and executioner Judge Dredd, men det har været en kamp op ad bakke, eftersom filmen oprindeligt floppede i biografen. Efterfølgende har den dog solgt forrygende på dvd og Blu-ray.

Karl Urban vil næste gang kunne ses i rollen som Leonard "Bones" McCoy i "Star Trek Beyond", og han vil også være at finde i den tredje film om Marvel-helten Thor i "Thor: Ragnarok".

Kommentarer

Karl Urban afslører: "Dredd 2" er i støbeskeen

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen