Kevin Hart slutter sig til "Borderlands"-filmatisering

Hart skal spille den hårdhudede dusørjæger Roland i Eli Roths filmatisering af det populære videospil.

Gearbox Softwares "Borderlands"-videospil udspiller sig i fremtiden på planeten Pandora, hvor en gruppe charmerende dusørjægere – vault hunters – bakser med rumvæsner og grumme banditter. Alt i alt 66 mio. eksemplarer af franchisens spil er til dato blevet solgt.

"Borderlands"-filmen instrueres af Eli Roth ("Hostel", "Cabin Fever"), mens Craig Mazin ("Chernobyl") står bag den seneste udgave af manuskriptet.

Tilbage i maj 2020 kom det frem, at Cate Blanchett ("Thor: Ragnarok") skal spille en af spillets førnævnte vault hunters: Lilith. Og nu har man hyret Kevin Hart ("Jumanji: The Next Level") til at spille en anden af spillets centrale figurer: Roland.

Læs også: Det klassiske pc-spil "Myst" bliver til en tv-serie

Tilbage i december begyndte der at florere rygter om, at Hart skulle medvirke i "Borderlands"-filmen, men først nu har skuespilleren skrevet under på kontrakten. Det bekræfter The Wrap.

Roland bliver en anderledes seriøs rolle for den sædvanligvis humoristiske Hart. Men Roth fastslår i en udtalelse, at han er sikker på, at Hart vil brillere i rollen.

Vi ved dog endnu ikke, hvornår "Borderlands"-filmen udkommer i biograferne.

Kommentarer

Kevin Hart slutter sig til "Borderlands"-filmatisering

  • 0

    Åh nej! Der røg min interesse i projektet sgu lige. 

    Nagash31-01-21 18:38

  • ★★★★★0

    Åh nej! Der røg min interesse i projektet sgu lige. 

    Han kan vel overraske. Men spøjst valg alligevel.

    David Lund31-01-21 18:52

  • ★★★★★0

    Da nyheden om filmatiseringen poppede op i 2020, fik jeg sgu blod på tanden og har siden hen fået platinum i alle Borderlands-spil, undtagen pre-sequel. Så jeg er sgu blevet fan! Og har også liiiidt svært ved at se Hart i rollen. Selvom Roths CV mildest talt halter, så virker han dog tonemæssigt til at være den nogenlunde rette type til et så kulørt projekt, og hvis Blanchett er frisk, må han dæleme have leveret en stærk pitch, så jeg er stadig nysgerrig.

    The Insider31-01-21 19:15

  • 0

    Han kan vel overraske. Men spøjst valg alligevel.

    Skal selvfølgelig ikke afvise tanken. Men det skulle være første gang så. Han omtrent lige så træls som vores egen Søren Fauli. Altså denne type som altid trækker ned og aldrig gjort noget godt for en film han deltager i.

    Jeg har set masser af film med de to herrer, som er gode nok, men det på trods af dem, aldrig på grund af dem.

    Nagash31-01-21 21:24

  • 0

    Hvem er filmatiseringer af spil egentlig til? Til dem som rent faktisk spiller spillet og gerne vil opleve den verden på film uden selv at kunne kontrollere noget? Eller er det forsøg på at lokke nye spillere igennem en film? Eller er det et forsøg på at slå kapital på dem, som aldrig vil spille, men bare gerne vil se en film? 

    ZimaBlue 1-02-21 09:37

  • ★★★★★★2

    Til et biografpublikum. En god historie er jo en god historie, uanset hvor den har sin oprindelse.

    Det er jo ikke anderledes end at filmatisere en bog, tegneserie eller et teaterstykke. Teater, bøger, computerspil og tegneserier gør jo det samme, fortolker historier fra andre medier.

    Zero Cool 1-02-21 09:41

  • ★★★★★1

    Til et biografpublikum. En god historie er jo en god historie, uanset hvor den har sin oprindelse.

    Det er jo ikke anderledes end at filmatisere en bog, tegneserie eller et teaterstykke. Teater, bøger, computerspil og tegneserier gør jo det samme, fortolker historier fra andre medier.

    Well spoken!

    David Lund 1-02-21 09:54

  • ★★★★★1

    Da nyheden om filmatiseringen poppede op i 2020, fik jeg sgu blod på tanden og har siden hen fået platinum i alle Borderlands-spil, undtagen pre-sequel. Så jeg er sgu blevet fan! Og har også liiiidt svært ved at se Hart i rollen. Selvom Roths CV mildest talt halter, så virker han dog tonemæssigt til at være den nogenlunde rette type til et så kulørt projekt, og hvis Blanchett er frisk, må han dæleme have leveret en stærk pitch, så jeg er stadig nysgerrig.

    Sjovt jeg havde mere tænkt Kevin Hart som en slags Clap Trap.

    Elwood 1-02-21 12:14

  • ★★★★★0

    Sjovt jeg havde mere tænkt Kevin Hart som en slags Clap Trap.

    Det havde han helt klart været bedre til :-D Men den rolle skal altså gå til Rhys Darby! Jeg troede faktisk længe, at det VAR ham, der havde indtalt replikkerne...

    The Insider 1-02-21 13:29

  • 0

    Til et biografpublikum. En god historie er jo en god historie, uanset hvor den har sin oprindelse.

    Det er jo ikke anderledes end at filmatisere en bog, tegneserie eller et teaterstykke. Teater, bøger, computerspil og tegneserier gør jo det samme, fortolker historier fra andre medier.

    Jeg er uenig. Spil adskiller sig som medie ved at være interaktivt. Den manglende indlevelse kan udstille et værks manglende kvaliteter. Elementer som man ellers godtager grundet f. eks. godt gameplay.

    Derfor ser du filmatiseringer fejle på stribe. 

    Nickell 1-02-21 21:21

  • ★★★★★★1

    Jeg er uenig. Spil adskiller sig som medie ved at være interaktivt. Den manglende indlevelse kan udstille et værks manglende kvaliteter. Elementer som man ellers godtager grundet f. eks. godt gameplay.

    Derfor ser du filmatiseringer fejle på stribe. 

    Filmatiseringerne fejler ikke fordi det samme fra et interaktivt medie, hvilket i øvrigt er en ret bred generalisering, da computerspil (konsol mv.) jo ikke er én ting. De fejler fordi det er dårlige filmatiseringer, som ikke fanger hvad essensen af spillene er, eller laver markant om på historie/figurer, eller prøver at skabe en historie ud af noget, hvor der ikke rigtigt er en historie.

    De to første Mortal Kombat-film fanger nogenlunde historien fra MK, som i forvejen ikke er superdyb, men træffede nogle spøjse skuespillervalg og ændring af nogle af figurerne, samtidig med at filmene slet ikke er så blodige, som spillene. Det lykkedes dem så at lave en af de bedste temasange nogensinde.

    Wing Commander er ikke helt skør i forhold til originalmaterialet, her kommer det mest ned til at effekterne var tvivlsomme. Der ligger dog en helt fin historie, som sagtens kunne filmatiseres, selvom branded Wing Commander nok er lidt glemt efterhånden.

    Lara Croft-filmene har alle været ret tæt på originalmaterialet, den seneste ser næsten ud til at været taget ud af rebootet af spilserien og især det spil, egner sig glimrende til en filmatisering.

    Doom har ærlig talt ikke voldsomt meget historie at bygge på, så her blev man nødt til at fylde noget på, for at få noget at arbejde med. I den proces valgte man at omskrive spillets historie. Om der kan komme en god actionbasker ud af Doom, aner jeg ikke, men der kan sikkert komme noget bedre ud af det, end hvad Andrzej Bartkowiak kunne præstere.

    Hitman-filmene kunne også sagtens have fungeret, men der var igen en del underlige valg undervejs, samt skuespillere der ikke helt fungerede i rollen.

    Det samme med Max Payne. Spillet er nærmest en film allerede, men alligevel gik det galt. Og så var Marky Mark nok ikke lige den optimale Max.

    Need for Speed - jeg mener, det var pænt dumt at forsøge med det, da Fast & Furious-filmene allerede eksisterer.

    Warcraft var ret succesfuld i sit forsøg, det kan godt være at filmen ikke blev en økonomisk succes, eller en voldsomt interessant film, men forsøget var godt, fordi man ikke forsøgte at genopfinde det varme vand.

    Assassin's Creed kan jeg ikke helt udtale mig om, da jeg kun har spillet det første spil, men det er mit indtryk af, at der var store ændringer i forhold til historien og meget lidt af hvad folk faktisk ville se, hvilket var snigmordere der hopper rundt på tage og laver awesomme ting.

    Detective Pikachu kan jeg heller ikke helt udtale mig om, da jeg aldrig har spillet andet Pokémon end Go på mobil og aner stort set intet om universet. Men den lader til at både at været ret succesfuld på alle fronter.

    Dertil kommer en bunke tvivlsomme produktioner af Uwe Boll, hvor det aldrig rigtigt har været meningen at de skulle være gode, da manden mest var dygtig til den tyske skattelovgivning.

    Med hensyn til computerspil, så er der jo virkelig langt fra et managementspil som Civilization til et point and click som Life is Strange. Sidstnævnte er mere en interaktiv roman, end det faktisk er et spil og det spil ville, efter min mening, egne sig bedre til at være en film eller en serie, end et spil. Stort set alle andre spil i samme genre, point and click, egner sig fremragende til at være film eller serier, Sam & Max er begge dele. både spil og animeret serie. Det samme var Earthworm Jim.

    Nej, det er ikke indlevelsen der mangler, hvad der mangler er at Hollywood vælger projekter som giver mening og ikke indspiller sådan noget som The Sims, men tager virkelig gode historier som udgangspunkt. Det næste er, at de skal indse at man ikke behøver at tweake historierne, lave sit eget indtryk på dem osv., man bør behandle dem på præcis samme måde som man gør bøger, at have respekt for originalmaterialet. Det tog også mange år før Hollywood fangede, at det var nøglen til at lave succesfulde superheltefilm: respekt for originalmaterialet.

    Der er jo også spil, som er baseret på bøger: Witcher-serien, Stalker-serien, Metro-serien og Spec Ops: The Line, samt spil der er baseret på film, tegneserier og sikkert også teater. Hvis man kan adaptere den ene vej, så kan man også den anden.

    Zero Cool 1-02-21 22:05

  • ★★★★★0

    Starten på den første Silent Hill film ramte tonen fra spillene udmærket, men har aldrig forstået, hvorfor man aldrig har filmatiseret historien fra Silent Hill 2. Ikke alene er det et spændende præmis, men en langt mere kompleks og metaforisk lille sag end 99% af de gyserfilm, der bliver lavet.

    Ellers er jeg enig med Bruno. Der findes i øvrigt langt flere eksempler på spil med stærke historier, der med fordel sagtens kan filmatiseres. Desuden kan man jo også sagtens filmatisere et spil uden alt for meget historie, hvis man ændrer nok i det men bibeholder tone og det visuelle. F.eks. har man jo snakket om en BioShock film i lang tid, og her skal der i hvert fald tilføjes en håndfuld karaktere før en film, vil give den store mening - men det visuelle og tonen i de spil er jo sublim.

    David Lund 2-02-21 06:44

  • ★★★★★1

    Jeg går stadigvæk og drømme om en serie baseret på Horizon Zero Dawn, dens historie blev jeg hel opslugt af, især nok den del man reelt ikke spillede, er vidst den nemmeste måde at nævne det uden at spoile.

    Men blir spændende at se med The Last of US serien, den er vel næsten den rigtige indikator for om flere vil vælge at gå mini serie vejen, alt efter dens succes.

    Elwood 2-02-21 12:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen