"Kingsman"-stjerne får råd af Elton John på "Rocketman"

Taron Egerton har landet rollen som den legendariske musiker i ny biopic og er i fuld gang med at opøve sin stemme og indspille den i Abbey Road-studierne.

Stjernen fra de to "Kingsman"-spionfilm, Taron Egerton, står over for noget af en udfordring, når han skal portrættere én af rockens helt store ikoner i skikkelse af selveste Sir Elton John.

"Rocketman" bliver en biopic om den karismatiske hitmagers storslåede – omend turbulente – karriere præget af et heftigt alkoholmisbrug og bestræbelserne på at blive fri af sine dæmoner, men også om hans sagnomspundne samarbejde med tekstforfatteren Bernie Taupin. 

Elton John er efter sigende meget begejstret for dét, han indtil videre har hørt Egerton levere vokalmæssigt, og han har følgende råd til skuespilleren: "Prøv ikke på at kopiere mig. Tro ikke, at du skal synge det præcis, som jeg sang det. Tro ikke, du skal optræde, som jeg optrådte. Jeg tror, det bliver udfordringen for skuespilleren at legemliggøre ånden uden at tro, at han skal lave en personifikation."

Egerton har allerede ved én lejlighed optrådt med en Elton John-sang på film. Det skete i den animerede "Syng", hvor han fremførte "I'm Still Standing".

Optagelserne til "Rocketman" forventes at påbegynde i løbet af få måneder. 

Kommentarer

"Kingsman"-stjerne får råd af Elton John på "Rocketman"

  • ★★★★★0

    Spændende! Har været fan af Elton John så længe, jeg kan huske, så den film ser jeg gerne.

    David Lund12-03-18 20:13

  • ★★0

    Spændende! Har været fan af Elton John så længe, jeg kan huske, så den film ser jeg gerne.

    Samme her. Elsker især 70’er plader såsom “Madman Across The Water”, “Goodbye Yellow Brick Road”, “Honky Château”, “Captain Fantastic and The Brown Dirt Cowboy” og “Elton John”, hvor han er outstanding! 

    Thomas Fenger12-03-18 20:44

  • ★★★★0

    Kom nu lidt!? Han er IKKE "tæt" bygget nok! Men Hey, Elton er vel glad..

    Gasivodo13-03-18 02:28

  • 0

    Kom nu lidt!? Han er IKKE "tæt" bygget nok! Men Hey, Elton er vel glad..

    The power of make-up, body transformation and that!

    Batsy13-03-18 17:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen