"Klovn Forever" indtager de amerikanske biografer

Den amerikanske filmdistributør Drafthouse Films har købt rettighederne til at vise "Klovn Forever" i de amerikanske biografer. Drafthouse udgav også den første film og hele tv-serien i 2012.

Drafthouse Films' COO, James Emanuel Shapiro, fortæller, at filmdistributøren ønsker at være involveret i "Klovn", så længe Frank Hvam og Casper Christensen laver filmene. "Dette er uden tvivl nogle af de sjoveste film, der nogensinde er lavet, og vi er stolte af at kunne dele dem med publikum," siger Shapiro.

Udover at blive vist i et begrænset antal amerikanske biografer, vil Drafthouse Films også udgive "Klovn Forever" - eller "Klown Forever", som den hedder på amerikansk - på digitale platforme, Blu-ray og dvd til næste år.

Drafthouse Films har tidligere også bl.a. stået for distributionen af Mads Brüggers "Ambassadøren" i USA.

Kommentarer

"Klovn Forever" indtager de amerikanske biografer

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen