"Kollektivet", "Der kommer en dag" og "The Neon Demon" dominerer årets Robert-nomineringer

Hvert år uddeler det amerikanske filmakademi de eftertagtede Oscar-statuetter, og ligeledes uddeler det danske filmakademi hvert år de prestigefyldte Robert-priser.

Sidste år vandt Martin Zandvliets "Under sandet" hovedprisen, og i år er der også et par store, historiske dramaer med i kapløbet om priserne.

Både Thomas Vinterbergs semi-selvbiografiske drama om tilværelsen i et kollektiv, "Kollektivet", samt Jesper W. Nielsens kostskoledrama, "Der kommer en dag", er nomineret til i alt 11 Robert-priser – deriblandt Årets danske spillefilm og Årets instruktør.

Ganske vist blev Nicolas Winding Refns "The Neon Demon" ikke noget hit i de danske biografer, hvor den blot formåede at sælge 8.739 billetter, men Refns film er også blevet nomineret til hele 11 priser.

Andre finansielle flop er også blevet anerkendt af medlemmerne af det danske filmakademi – såsom gyseren "Shelley", der blot solgte 143 biografbilletter i alt, men er nomineret til 5 priser, inklusive Årets originale manuskript.

Den sidste del af Ask Hasselbalchs "Antboy"-trilogi, "Antboy 3", er også nomineret til i alt 5 priser. Du kan se eller gense Moovy TV's "Antboy 3"-interview med Hasselbalch her.

Vanen tro har prisuddelingen også en Publikumspris, som man kan stemme om via blockbusters hjemmeside.

Den komplette liste over årets Robert-nominerede (inklusive alle tv-kategorierne) kan se på det danske filmakademis hjemmeside, og her følger et lille udpluk:

Årets danske spillefilm

- Der kommer en dag

- Forældre

- I blodet

- Kollektivet

- The Neon Demon

Årets børne- og ungdomsfilm

- Antboy 3

- Anti

- En to tre nu

- I blodet

- Iqbal & Superchippen

Årets instruktør

- Christian Tafdrup / Forældre

- Jesper W. Nielsen / Der kommer en dag

- Nicolas Winding Refn / The Neon Demon

- Rasmus Heisterberg / I blodet

- Thomas Vinterberg / Kollektivet

Årets originale manuskript

- Ali Abbasi & Maren Louise Käehne / Shelley

- Christian Tafdrup / Forældre

- Nicolas Winding Refn, Mary Laws & Polly Stenham / The Neon Demon

- Rasmus Heisterberg / I blodet

- Søren Sveistrup / Der kommer en dag

Årets adapterede manuskript

- Anders Ølholm / Antboy 3

- Nikolaj Arcel / Flaskepost fra P

- Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm / Kollektivet

Årets mandlige hovedrolle

- David Dencik / Fuglene over sundet

- Mikkel Boe Følsgaard / De standhaftige

- Nikolaj Lie Kaas / Flaskepost fra P

- Søren Malling / Forældre

- Ulrich Thomsen / Kollektivet

Årets kvindelige hovedrolle

- Bodil Jørgensen / Forældre

- Christine Albeck Børge / Kærlighed og andre katastrofer

- Danica Curcic / Fuglene over sundet

- Elle Fanning / The Neon Demon

- Trine Dyrholm / Kollektivet

Årets mandlige birolle

- Elliott Crosset Hove / Forældre

- Elliott Crosset Hove / I blodet

- Fares Fares / Flaskepost fra P

- Jakob Cedergren / Fuglene over sundet

- Lars Mikkelsen / Der kommer en dag

Årets kvindelige birolle

- Amanda Collin / Flaskepost fra P

- Laura Bro / Fuglene over sundet

- Marijana Jankovic / Fuglene over sundet

- Sofie Gråbøl / Der kommer en dag

- Victoria Carmen Sonne / I blodet

Kommentarer

"Kollektivet", "Der kommer en dag" og "The Neon Demon" dominerer årets Robert-nomineringer

  • ★★★0

    Rigtigt fedt at "Forældre" og Christian Tafdrup får den anerkendelse. Sidste års bedste danske spillefilm i min optik.

    Dolphinfriendly10-01-17 14:37

  • ★★★★★1

    Rigtigt fedt at "Forældre" og Christian Tafdrup får den anerkendelse. Sidste års bedste danske spillefilm i min optik.

    Jeg må få den set! Jeg savner lidt en "Under sandet" i årets felt... (altså kvalitetsmæssigt, ikke plotmæssigt :-D )

    EDIT: Men jeg mangler dog også at se en del af de nominerede!

    The Insider10-01-17 14:51

  • ★★★0

    Jeg må få den set! Jeg savner lidt en "Under sandet" i årets felt... (altså kvalitetsmæssigt, ikke plotmæssigt :-D )

    Do it. :) Det er en fantastisk, lille indie. "Forældre" er en betryggende påmindelse om at kreativitet, kompetente håndværkere og overskyggende kærlighed til filmmedie i visse tilfælde overskygger budgetrytteri. 

    Dolphinfriendly10-01-17 14:54

  • 0

    Bare fedt at se "The Neon Demon" så flot repræsenteret.

    benjamin5110-01-17 15:01

  • ★★★★0

    Er "The Neon Demon" ikke på vippen til at være berretiget til at blive nomineret...?

    En film skal have 10 point i henhold til disse regler, og så vidt jeg lige kan se, får den højt 8 point (Dansk instruktør, Dansk manuskriptforfatter, Dansk lyddesigner og måske Dansk post-produktion).

    Det er også lidt sært at se folk som Elle Fanning nomineret overfor Bodil Jørgensen. Eller Cliff Martinez overfor... tja, alle de andre komponister.

    chandler7510-01-17 15:10

  • 0

    Det er også lidt sært at se folk som Elle Fanning nomineret overfor Bodil Jørgensen

    Birthe Neumann vandt for sin præstation i "Lykkevej" over Nicole Kidman i "Dogville" i 2004 - men det var også Bodilprisen :D

    benjamin5110-01-17 15:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen