Kommende "Resident Evil"-reboot har fået sin officielle titel

Den næste "Resident Evil"-film tager os med tilbage til begyndelsen.

"Resident Evil"-franchisen har rejst sig fra graven. En ny film baseret på den populære spilserie er undervejs og vil vende helt tilbage til begyndelsen.

Instruktør Johannes Roberts ("47 Meters Down: Uncaged") har allerede bekræftet, at den kommende film har intet at gøre med Paul W. S. Andersons filmserie, der sluttede i 2017 med "Resident Evil: The Final Chapter", som var den sjette film i rækken.

Læs også: Serie baseret på horror-videospillet "Resident Evil" på vej til Netflix

Den nye "Resident Evil"-film vil i stedet tage udgangspunkt i fortællingen fra spilserien og fokusere på begivenhederne omkring Raccoon City og Spencer Mansion.

Således har filmen nu også fået den officielle titel "Resident Evil: Welcome to Raccoon City". Ligeledes vil filmens handling udspille sig i 1998 - samme år som "Resident Evil 2"-spillet udkom - og flere af karaktererne vil være dem, som vi allerede kender fra spillene. 

Sony Pictures bekræfter desuden i et opslag på Twitter, at "Resident Evil: Welcome to Raccoon City" får premiere 3. september 2021.

Kommentarer

Kommende "Resident Evil"-reboot har fået sin officielle titel

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen