Kommende "Star Trek"-spil lader dig slås med zombier i virtual reality – se traileren

Franchisens allerførste gyserspil udkommer senere i år.

En af verdens største spilmesser – Gamescom – er netop nu i fuld sving i Tyskland. Og en af de helt store overraskelser under gårsdagens åbningsdag var annonceringen af et spritny "Star Trek"-videospil, som indtil nu var blevet holdt fuldkommen hemmeligt: "Star Trek: Infection".

Spillet udfolder sig om bord på Starfleet-rumskibet U.S.S. Lumen, hvor – som titlen antyder – en gruopvækkende infektion er brudt ud. Besætningen er blevet omdannet til rædselsvækkende zombier, og man spiller en vulcansk videnskabsofficer à la Spock, som selv bliver smittet med virussen tidligt i historien.

Virussen giver dig nogle særlige egenskaber i løbet af spillet, men samtidigt skal man passe på med ikke at give sygdommen for frit spil til at overtage ens krop og sind.  

Se også: Moovy TV: Virtual Reality med Batman og Superman

Ud over at man får lejlighed til at udforske et Starfleet-rumskib, så får man også lov til at bruge både tricorders og phasers under missionerne, og man kan tilmed bruge ens egne hænder til at gribe fat i fjender og lave det berømte Vulcan nerve pinch, som kan slå monstrene omkuld.

"Star Trek: Infection" er lavet af det hæderkronede polske spilselskab Blooper Team, som også stod bag et andet prominent gyserspil: sidste års kritikerroste og storsælgende "Silent Hill 2"-remake.

"Star Trek: Infection" udkommer senere i år på Meta Quest og Steam VR. Mange trekkies drømmer sikkert om at kunne spille spillet på deres PSVR2-headsets, men en PlayStation-version er altså ikke blevet annonceret. Endnu.

Hvorom alting er, så kan en trailer til "Star Trek: Infection" ses herunder:

Kommentarer

Kommende "Star Trek"-spil lader dig slås med zombier i virtual reality – se traileren

  • ★★★★★0

    Han håber på det bedste men kunne godt frygte det blot er horror spil med et Star Trek skin håber jeg tager fejl self.

    Blooper har jo vist at de kan efter de i mange år var en do not approach game devs.

    Elwood20-08-25 10:15

  • ★★★★★★0

    Han håber på det bedste men kunne godt frygte det blot er horror spil med et Star Trek skin håber jeg tager fejl self.

    Blooper har jo vist at de kan efter de i mange år var en do not approach game devs.

    Ja, når jeg ser traileren kan jeg også godt frygte, at de bare snylter på franchisens navn for at styrke salget, for der er godt nok ikke viiiiildt meget Trek over det. De fleste fans havde nok hellere spillet et mere traditionelt VR-spil à la "Bridge Crew" fra 2017, hvor man får lov til at agere Starfleet-officer på klassiske missioner. Drømmer stadig om at få en opdateret version til PSVR2 <3 

    The Insider20-08-25 10:19

  • ★★★★★1

    Desuden sku de havde lavet et horror game sku det da ha været i rollen som en red shirt jeg ku i øvrigt se det som en slags spin off på I expect you to die spillene :)

    Ny mission hver gang hvor du beames ned med crewet og skal så undgå din forudbestemte skæbne.

    Elwood20-08-25 11:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen