Leonardo DiCaprio kan ende som Jokeren i Martin Scorseses spin-off

For nyligt kom det frem, at selveste Martin Scorsese skal producere Jokerens oprindelseshistorie og dermed udvide Batman-universet sammen med Todd Philips ("The Hangover"), der også skal skrive og instruere filmen for Warner Bros. og DC. 

Nu forlyder det så på rygtebørsen, at Warner Bros. ønsker, at rollen som den ikoniske Batman-skurk skal gå til ingen ringere end Leonardo DiCaprio, hvilket giver god mening, når man tænker på den Oscar-vindende skuespillers tidligere samarbejder med netop Martin Scorsese. 

DiCaprio har da også mindst ved én lejlighed vist, at han kan begå sig som antagonist på det store lærred, nemlig i Quentin Tarantinos "Django Unchained". Dog var hans sidste rolle noget mere afdæmpet i "The Revenant", som indbragte en Oscar-statuette til den 42-årige stjerne. 

Næste DC-film bliver "Justice League", der rammer biograferne 16. november. 

Kommentarer

Leonardo DiCaprio kan ende som Jokeren i Martin Scorseses spin-off

  • 0

    Jeg kan godt se Leo i rollen som Jokeren, især hvis han finder sin indre dæmon frem som han gjorde i Django Unchained.

    Kyllingebenet 2-09-17 13:47

  • ★★★★★★1

    Det lyder pænt fesent, både at give Joker en oprindelse og Leo som Joker.

    Zero Cool 2-09-17 14:02

  • 1

    Det lyder pænt fesent, både at give Joker en oprindelse og Leo som Joker.

    Det er også mærkeligt at Jokeren pludselig skal have en oprindelse.

    Kyllingebenet 2-09-17 14:03

  • ★★★0

    Jeg vil hellere se ham som Dr. Henry Howard Holmes. Mon det nogensinde bliver til noget.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-09-17 14:04

  • ★★★★★★0

    Det lyder pænt fesent, både at give Joker en oprindelse og Leo som Joker.

    Også min tanke! Hvis jeg husker ret, er du ikke så begejstret for Leo i det hele taget? Det er jeg normalt, men dæleme ikke som Jokeren. 

    T. Nielsen 2-09-17 14:23

  • ★★★★★★0

    Hvis jeg husker ret, er du ikke så begejstret for Leo i det hele taget

    Ganske korrekt.

    Zero Cool 2-09-17 14:32

  • 0

    Se det er for en gangs skyld en rolle jeg ikke kan se Leo gøre det godt i... Men jeg vil meget gerne blive positivt overrasket, for klasseskuespiller det er han sørme.

    T'hain 2-09-17 14:32

  • ★★★★★2

    I call bullshit. 

    Lars! 2-09-17 14:35

  • ★★★★★0

    Det lyder som en ligeså skidt ide som "Hannibal Rising", hvor man endte med at afmystificere karakteren totalt. Desuden kan DiCaprio som Jokeren sagtens ende ud i noget fælt overspil...

    NightHawk 2-09-17 14:50

  • 2

    Samtale om Jokeren fra 'The Dark Knight':

    Borgmester: "What have we got?"

    Gordon: "Nothing. No matches on prints, DNA, dental. Clothing is custom, no labels. ..... No name, no other alias... nothing."

    Og sagen er, at man ikke har brug for at vide det. Som NightHawk er inde på, er der ingen grund til at afmystificere karakteren.

    (BN) 2-09-17 15:05

  • ★★★★★1

    I call bullshit. 

    Jeg har sgu også svært ved at tro på den. Tror dog bestemt Leo ville være en glimrende Joker, men jeg har alligevel svært ved at se det for mig.

    David Lund 2-09-17 15:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen