Leonardo DiCaprio producerer "The Sandcastle Empire"

Udover at være en af tidens mest omtalte skuespillere i Hollywood så er Leonardo DiCaprio også miljøaktivist og producer, og derfor er det måske ikke så underligt, at hans næste projekt som netop producer er en roman, som netop handler om en verden plaget af klimaforandringer og miljøkatastrofer. 

Bogens handling udspiller sig i 2049, hvor menneskeheden udfordres af oversvømmelser og overbefolkning grundet klimaforandringerne. En radikal gruppe, som kalder sig Wolfpack, gør oprør mod regeringen, overtager al kontrol og indfører et totalitært regime. Eden, en ung kvinde, flygter fra deres arbejdslejr og prøver sammen med tre andre unge kvinder at flygte fra øen. På sin rejse lærer hun dog om sin forsvundne far og finder ud af, at hun selv er nøglen til at overvinde Wolfpack.  

Bogen er skrevet af Kayla Olson, men den er endnu ikke udgivet, selvom DiCaprios produktionsselskab allerede har sikret sig rettighederne til filmatiseringen og vil lave den sammen med Paramount. Produktionen er stadig i et så tidligt stadie, at intet endnu kan siges om instruktør, skuespillere eller premieredato. 

Kommentarer

Leonardo DiCaprio producerer "The Sandcastle Empire"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen