Liam Neeson er det 21. århundredes Philip Marlowe

De seneste 10 år har Liam Neeson mest gjort sig som hårdnakket hævner. Parrer man hans kølighed fra "Taken"-filmene med den karisme, han bragte til sine roller tidligere i karrieren, så er han pludselig et ikke helt dårligt bud på en moderne version af krimiforfatteren Raymond Chandlers klassiske privatdetektiv Philip Marlowe.

Det er i hvert fald, hvad Liam Neeson muligvis selv tænker, eftersom han har sagt ja til titelrollen i filmen "Marlowe". Projektet har manuskript af William Monahan ("The Departed"). Det skal siges, at det litterære forlæg er Benjamin Blacks "The Black-Eyed Blonde", hvori han forsøger at imitere Chandlers stil og univers.

I Bogart, Robert Mitchum og Elliott Goulds fodspor

Den følger en aldrende Marlowe, som i starten af 1950'ere er mere ensom og restløs end nogensinde. Som i så mange krimier før er det en ung og smuk blondine, der sætter Marlowe og handlingen i gang, da hun beder ham om at finde hendes forsvundne mand. Har man set en Raymond Chandler-filmatisering som "The Big Sleep", bør man være klar over, at Marlowes detektivopgaver ofte går ad snoede stier.

Netop "The Big Sleep" er bl.a. takket være den perfekte casting af Humphrey Bogart i hovedrollen dén film, mange forbinder med Marlowe-karakteren. Faktisk forholder det sig dog sådan, at Liam Neesons ikke bare skal gå i Bogeys store fodspor, men også i koryfæer som Robert Mitchum og Elliott Gould, hvor sidstnævnte gav en anderledes fortolkning af Marlowe i Robert Altmans "The Long Goodbye" fra 1973.

Man ved selvfølgelig aldrig, men Liam Neeson kommer i "Marlowe" nok til at læne sig mest op ad Bogarts ikoniske levering af privatdetektiven, selvom det kunne være sjovt at se Neeson som katteelskende dagdriver i stil med Elliott Gould.

Kommentarer

Liam Neeson er det 21. århundredes Philip Marlowe

  • ★★★★0

    Philip Marlowe har været min favoritforfatter, siden Benway i 1993 forærede mig hans vandskadede eksemplar af "Den lange søvn".

    "The Big Sleep" med Bogart har en helt særlig betydning for mig, da det var den første Marlowe-filmatisering, jeg så, og så har den så mange forrygende replikker - også nogle, der ikke er med i bogen:

    Kvinde til Marlowe: "You're not very tall are you?"

    Marlowe/Bogart: "I try to be..."

    Dog er Robert Altmans "The Long Goodbye" den Marlowe-filmatisering, jeg synes bedst om, og som jeg synes bedst indfanger essensen af figuren: en tilbagelænet outsider med sit eget moralkodeks. Og selvom han ikke har det i bøgerne, ville det passe meget godt til en moderne Marlowe at have netop katte (Chandler selv var jo glad for dem).

    Liam Neeson har jeg umiddelbart lidt svært ved at se i rollen, selvom han (modsat Bogey) har den rigtige statur, da Marlowe jo beskrives som en rimelig høj mand.

    chandler75 2-04-17 13:22

  • ★★★1

    Jeg har altid haft en enorm svaghed for Dick Powells udgave af Marlowe i "Murder, My Sweet." Selvom han fysisk er meget langt væk fra beskrivelsen, havde den virkelig en godt tag på den legefulde sarkasme, som Marlowe havde i bøgerne:

    "'Okay Marlowe,' I said to myself. 'You're a tough guy. You've been sapped twice, choked, beaten silly with a gun, shot in the arm until you're crazy as a couple of waltzing mice. Now let's see you do something really tough - like putting your pants on.'"

    Ellers har Bogart givet den bedste version efter min mening. Liam Neeson har jeg også svært ved at se i rollen, men det er da herligt, at Chandlers bøger atter filmatiseres, så han skal da have en chance.

    Benway 2-04-17 13:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen