"Lord of the Rings" sæson 2 får grønt lys på Amazon

Den nye serie finder sted før begivenhederne i Peter Jacksons berømte filmtrilogi.

Amazon har her længe før premieren på den storstilede "Ringenes herre"-serie allerede sæson 2 i støbeskeen, så tilliden til seriens potentiale er utvivlsomt stor.

Handlingen kommer til at finde sted i Den Anden Tidsalder, som spænder over en periode på ikke færre end 3441 år, der går forud for begivenhederne i Peter Jacksons "Ringenes herre: Eventyret om ringen" – den første film i instruktørens legendariske trilogi. 

Amazons serieversion skal produceres af manden bag film som "Syv minutter over midnat" og "Jurassic World: Fallen Kingdom", J. A. Bayona, der tilmed skal instruere seriens første to episoder.  På rollelisten har "The Maze Runner"-stjernen Will Poulter landet en endnu unavngiven hovedrolle.

Optagelserne påbegynder efter planen i New Zealand næste år, og det forventes, at første sæson fører publikum tilbage til Middle-Earth i 2021. 

Kommentarer

"Lord of the Rings" sæson 2 får grønt lys på Amazon

  • ★★★★★0

    Handlingen kommer til at finde sted i Den Anden Tidsalder, som spænder over en periode på ikke færre end 3441 år, der går forud for begivenhederne i Peter Jacksons "Ringenes herre: Eventyret om ringen"

    Men vel også før Hobitten, som ligger før LOTR, tidsmæssigt? 

    Spændende bliver det.

    Wayne20-11-19 13:13

  • ★★★1

    Så hellere The Expanse...

    Gasivodo21-11-19 01:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen