"Løvernes konge"-prequel finder sine første stjerner

Filmen finder sted før begivenhederne i det originale eventyr og fortæller Mufasa og Scars forhistorie.

Som tidligere rapporteret skal "Moonlight"-instruktøren Barry Jenkins instruere efterfølgeren til Jon Favreaus fotorealistiske CGI-remake af Disneys "Løvernes konge".

Den kommende film bliver en prequel, der i bedste "The Godfather Part II"-stil springer frem og tilbage i tiden.

Vi får angiveligt historien om Mufasas forhold til sin lumske bror Scar i de tidlige år før begivenhederne i den originale film. Det bliver samtidigt til et gensyn med den voksne udgave af Mufasas søn, Simba, der nu har overtaget sin fars trone og dermed er klar på nye eventyr. 

Læs også: Disneys næste remake bliver "Robin Hood"

Der har længe været stille om projektet, men nu er det kommet frem, at Aaron Pierre ("The Underground Railroad") skal lægge stemme til den unge Mufasa, mens Kelvin Harrison Jr. ("It Comes At Night") skal give den som den skurkagtige Scar. 

Musikken bliver leveret af selveste Hans Zimmer, som stod bag scoret til originalen, mens manuskriptet er lagt i hænderne på Jeff Nathanson, der også skrev drejebogen til Jon Favreaus remake.

Den nye "Løvernes konge"-film har endnu ikke fået en officiel titel eller premieredato. 

Kommentarer

"Løvernes konge"-prequel finder sine første stjerner

  • 0

    Please please let it be animated.

    Det var det jeg tænkte, da jeg læste overskriften, men det sker så ikke og så faldt interessen som en sten i havet.

    Johnny4227-08-21 12:18

  • ★★★★0

    Well - den er vel dybest set animeret? =)

    David Lund27-08-21 12:19

  • 0

    Please please let it be animated.

    Det var det jeg tænkte, da jeg læste overskriften, men det sker så ikke og så faldt interessen som en sten i havet.

    Alle Løvernes Konge filmene er animeret.

    Sichlau27-08-21 12:53

  • 0

    Well - den er vel dybest set animeret? =)

    Jeg mente selvfølgelig som tegnefilmen fra 90'erne --).

    Men hvis det bare er endnu et moneygrrab, så gør det nok ike den store forskel.

    Johnny4227-08-21 14:33

  • ★★★0

    Kan de ikke bare lave noget mere Løvernes Garde i stedet?

    dyg 7-09-21 11:09

  • ★★★★0

    Kan de ikke bare lave noget mere Løvernes Garde i stedet?

    Så tager jeg hellere mere To på Flugt - synes altid jeg keder mig bravt til Løvernes Garde i Disney Sjov =(

    David Lund 7-09-21 11:16

  • ★★★0

    Så tager jeg hellere mere To på Flugt - synes altid jeg keder mig bravt til Løvernes Garde i Disney Sjov =(

    Min søn har slugt Løvernes Garde råt, og jeg synes faktisk at det er ret fint - Dog især første sæson.

    dyg 7-09-21 11:20

  • ★★★★0

    Min søn har slugt Løvernes Garde råt, og jeg synes faktisk at det er ret fint - Dog især første sæson.

    Jeg finder Kion ret så irriterende. Men der er da øjeblikke, der er meget gode. Har nok bare set mig mere sur på den, end hvad den egentlig fortjener.

    David Lund 7-09-21 11:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen