Luc Besson taber retssag til John Carpenter

En fransk domstol har fastslået, at den franske filmmager Luc Besson og hans selskab, EuropaCorp, skal betale 3,4 mio. kroner i erstatning til den amerikanske instruktør John Carpenter.

Søgsmålet skyldes filmen "Lockout" fra 2012, som Besson både skrev og producerede. Men den 68-årige Carpenter følte, at den franskproducerede sci-fi-thriller stjal med næb og kløer fra Carpenters kultfilm "Escape from New York" (eller "Flugtaktion New York") fra 1981, så han lagde sag an.

Besson og Co. tabte den oprindelige retssag i 2015 og blev beordret til at betale godt 600.000 kroner i erstatning til Carpenter og produktionsselskabet bag "Escape from New York". Besson appellerede straks dommen, men han har altså netop tabt appelsagen og skal nu betale en regning, der er næsten seks gange større end den oprindelige.

I "Lockout" spiller Guy Pearce en tidligere CIA-agent, der er blevet dømt for et mord, han ikke har begået. Han får dog chancen for at klare frisag, hvis han redder præsidentens datter fra et fængsel i det ydre rum. "Escape from New York" handler om en forhenværende soldat, der også er blevet dømt for en forbrydelse, men som vil blive benådet, hvis han redder præsidenten fra Manhatten, som i filmens fremtidsunivers er ét stort fængsel.

Domstolen i Paris konstaterede, at filmene havde "mange ligheder: begge afbilder en atletisk, rebelsk og kynisk helt, der er blevet sendt i fængsel – på trods af en heroisk fortid – og som bliver tilbudt løsladelse, hvis enten USA's præsident eller hans datter bliver reddet."

Ifølge troværdige kilder vil EuropaCorp betale de 3,4 mio. kroner som forlangt. Tjek eventuelt trailerne til de to film herunder og døm selv, om Besson har "lånt" eller "stjålet" Carpenters ideer:

Kommentarer

Luc Besson taber retssag til John Carpenter

  • ★★★★★0

    Jeg fik aldrig set "Lockout". Jeg ville oprindeligt gerne pga. Guy Pearce, men i årevis har jeg holdt mig væk, hvis Bessons navn har været på plakaten. Min lyst til at se filmen er ikke ligefrem blevet styrket af denne sag...

    The Insider29-07-16 21:47

  • ★★★★★★1

    Jeg fik aldrig set "Lockout". Jeg ville oprindeligt gerne pga. Guy Pearce, men i årevis har jeg holdt mig væk, hvis Bessons navn har været på plakaten. Min lyst til at se filmen er ikke ligefrem blevet styrket af denne sag...

    Der er en motorcykel-sekvens i starten af filmen, der er uhyggeligt skidt lavet, men bortset fra den, er det en fornøjelig sag med en veloplagt Pearce i hovedrollen. Jo, den har ligheder med Escape from New York, men omvendt er det ganske sikkert hverken første eller sidste gang, at en film har hentet inspiration fra en anden film eller direkte har kopieret fra andre film.

    Zero Cool29-07-16 21:52

  • 0

    Jeg fik aldrig set "Lockout". Jeg ville oprindeligt gerne pga. Guy Pearce, men i årevis har jeg holdt mig væk, hvis Bessons navn har været på plakaten. Min lyst til at se filmen er ikke ligefrem blevet styrket af denne sag...

    Du kan bare se Escape from New York, det er næsten samme film, bare bedre. ;)

    Kyllingebenet29-07-16 21:54

  • ★★★★★★0

    What Bruno said!

    T. Nielsen29-07-16 21:58

  • ★★★0

    ud fra trailerne får man næsten lyst til at klippe dem om til Lockout trailer: Escape from new york style eller omvendt

    MOVIE100029-07-16 22:28

  • ★★★★0

    Guy havde da begge sine øjne? Hvad er problemet;-D

    Hader folk også Det Femte Element(1997)?

    Gasivodo29-07-16 22:47

  • ★★★★★★0

    Tænker lidt om Carpenter så har betalt for at genindspille Rio Bravo? Sidste Nat På Station 13 er jo så vidt jeg ved, hans version af denne?

    T. Nielsen29-07-16 23:54

  • ★★★★★1

    Jeg hader søgsmål om plotligheder. 

    Lars!30-07-16 00:03

  • ★★★1

    Jeg hader søgsmål om plotligheder. 

    Tror jeg også Luc Besson gør.

    MOVIE100030-07-16 00:14

  • 0

    Lockout var elendig, og fik 3/10 herfra. Udover de grove træk af plotlinierne, så har de ikke meget tilfældes, så personligt synes jeg søgsmålet er ret langt ude. Men der er jo USA.. 8)

    T'hain30-07-16 14:37

  • ★★★★★★0

    T'hain: det var en domstol i Paris.

    Bruno: "men bortset fra den, er det en fornøjelig sag" - når det kommer fra dig, så behøver det vel ikke betyde, det er en god film? Altså, fordi du har en vis hang til Z- og B-film :)

    Jeg forstår måske ikke helt afgørelsen. Har den mange, deciderede kopierede scener og karakterer eller bare plotligheder? Jeg har ikke set nogen af dem(ja, Escape From New York er en mangel:)

    Guldager30-07-16 14:53

  • ★★★★★★0

    Bruno: "men bortset fra den, er det en fornøjelig sag"

    "Fornøjelig" er ikke et negativt ladet ord i min verden. :p

    Zero Cool30-07-16 14:54

  • ★★★★★0

    Jeg har stadigvæk ikke set Lockout, men udover de ligheder, som nævnes i nyheden, så nævnte domstolen også (jvf. kilden):

    Among other similarities: the hero “manages, undetected, to get inside the place where the hostage is being held, after a flight in a glider/space shuttle, and finds there a former associate who dies; he pulls off the mission in extremis, and at the end of the film keeps the secret documents recovered in the course of the mission.”

    The Insider30-07-16 15:05

  • 0

    Jeg holdt nu meget af Lockout - plagiat eller ej. Skurkene er totalt overdrevne og ikke voldsomt skræmmende, men Guy spiller rollen med så meget glimt i øjet, at jeg ikke kan andet end at holde af filmen. Masser af action, skønne one-liners og Guy Pierce modvejer i allerhøjeste grad et (voldsomt) forudsigeligt plot og resulterer i noget der ligger et eller andet sted mellem guilty pleasure og bare ren pleasure.

    Mht søgsmålet burde den slags forbydes. Hvor går grænsen? Er det ok at sagsøge Cameron for Avatar? Jøsses...

    moulder666 1-08-16 13:42

  • ★★★★0

    Plagiering med udgangspunkt i plotelementer er stort set umuligt at bevise, så StudioCanals advokater har gjort et solidt stykke arbejde. Men hvor svært det faktisk er at en sag på, skinner bl.a. igennem, når man tænker på, hvor lille erstatningen egentlig er, og at den i øvrigt er langt mindre end det, StudioCanals advokater oprindeligt havde krævet.

    Der var forøvrigt et interessant interview med Carpenter om det hele i den internationale filmpresse for et par dage siden. Det var StudioCanal, der gjorde Carpenter opmærksom på Lockout og bad ham om at lægge sag an. Og de foreslog ham også, at lægge sag an mod Kojima/ Konami, fordi hovedpersonen i MGS-serien er kraftigt inspireret af hovedpersonen i Carpenters Escape-serie. Det sidste sagde Carpenter dog nej til, fordi han rigtigt godt kunne lide Kojima som person (formentligt underforstået, at han ikke har så meget til overs for Luc Besson). 

    thomsen 1-08-16 16:21

  • 0

    Geez...så meget ligner de to film heller ikke hinanden - den ene foregår i New York - den anden i rummet.
    Den ene (anti) helt er tidligere soldat - den anden tidligere CIA
    Den ene skal redde præsidenten - den anden præsidentens datter

    Synes bestemt også at søgsmål omkring plots er for langt ude.

    I øvrigt var jeg rigtig godt underholdt af Lockout - 7/10 herfra :)

    Wimmie16-10-16 11:51

  • ★★★0

    Hvor ville filmmediet være henne idag, hvis man ikke kunne lade sig inspirere. Nuværende instruktører står på skulderne af tidligere tiders pionere. Sådan skal det være, ellers hæmmes filmkunstens udvikling.

    Aranyhajú Nyárszépe16-10-16 12:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen