Lucasfilm Games annoncerer stort nyt "Star Wars"-videospil

Der er tale om et såkaldt open world-spil, hvor spilleren frit kan boltre sig i den fjerne galakse.

Lucasfilm Games har sammen med spiludviklerne hos Ubisoft og Massive Entertainment løftet sløret for et kommende historiedrevet "Star Wars"-videospil, som foregår i en åben verden.

Dermed kan de mange "Star Wars"-fans, der længe har drømt om et nyt videospil i open world-genren, omsider få deres lyst styret. 

Læs også: Nyt "Indiana Jones"-videospil på vej – se teaseren!

Genren er kendetegnet ved, at spilleren frit kan udforske en enorm, virtuel spil-verden fyldt til randen med opgaver og missioner, der kan løses i den rækkefølge, spilleren ønsker. Alene tanken om at kunne boltre sig frit i den elskede "Star Wars"-galakse, kan formentlig få mundvandet til at løbe på de fleste fans.

Der er i øjeblikket ikke sluppet detaljer ud om spillets titel, plot eller udgivelsesdato, men der er ingen tvivl om, at Lucasfilm Games har mange nye, spændende projekter i ærmet - heriblandt det nyligt annoncerede "Indiana Jones"-videospil

Kommentarer

Lucasfilm Games annoncerer stort nyt "Star Wars"-videospil

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen