Lucasfilm laver ny "Star Wars"-trilogi

Hollywood-veteranen Simon Kinberg skal skrive og producere det kommende "Star Wars"-projekt.

Lucasfilm har afsløret planerne for en kommende "Star Wars"-filmtrilogi. En trilogi, der er omgærdet af mystik, men som ikke desto mindre hurtigt blev udråbt til at være en fortsættelse af Skywalker-sagaen, før Deadline – som oprindeligt breakede historien – blev kontaktet af kilder hos Lucasfilm og Disney, som slog fast, at den kommende trilogi altså ikke fortsætter, hvor "Star Wars: The Rise of Skywalker" slap tilbage i 2019.

Der er altså i stedet tale om en original historie med nye karakterer. Og eftersom Lucasfilm allerede arbejder på en film om den seneste trilogis altoverskyggende heltinde, Rey (et projekt, som i øvrigt mistede sin manuskriptforfatter for få uger siden), virker det da også mest sandsynligt, at filmstudiet pønser på en helt ny historie væk fra Skywalker-sagaen.

Det skulle dog være ganske vist, at Lucasfilm har hyret Simon Kinberg til at skrive og producere den kommende trilogi – hvilket er pudsigt, idet vi tilbage i juni rapporterede, at Kinberg potentielt skulle overtage styringen af "Star Trek"-franchisen:

Læs også: "X-Men"-producer får måske nøglerne til "Star Trek"-filmfranchisen

Kinberg har tidligere bl.a været med til at skabe den kritikerroste "Star Wars"-animationsserie "Star Wars Rebels", og han var også med som konsulent på Episode VII: "Star Wars: The Force Awakens".

Derudover har den 51-årige amerikaner produceret film som "Deadpool & Wolverine", "Mordet i Venedig", "Logan", "The Martian" og "X-Men: Apocalypse". Kinberg står også bag drejebøgerne til ældre film som "Mr. & Mrs. Smith" og "Sherlock Holmes".

Der er altså tale om en herre, der ikke just er novice, når det kommer til at begå sig i store filmfranchises.

Tiden må vise, præcis hvad den kommende "Star Wars"-trilogi kommer til at omhandle, og hvornår den udkommer, men vi skal nok væbne os med tålmodighed. I mellemtiden kan I herunder se Moovy TV's interview med Kinberg fra 2019 om hans instruktørdebut, "X-Men: Dark Phoenix":

Kommentarer

Lucasfilm laver ny "Star Wars"-trilogi

  • ★★★★★★3

    Her kommer det virkelig ikke til at ærgre mig, når den uundgåelige "Star Wars-instruktør fyret"-nyhed lander...

    The Insider 7-11-24 23:23

  • 0

    Kan de virkelig ikke vente med at offentliggøre noget indtil den første trailer lander?

    Johnny42 7-11-24 23:29

  • 0

    Man ved jo bare at han bliver fyret, eller projektet når at dø inden det bliver til noget. Gad vide om de har en plan med en trilogi, eller det bare er default mode fordi det er Star Wars, og der kun kommer historier i pakker á 3?

    Sichlau 8-11-24 00:15

  • ★★★★★★0

    Her kommer det virkelig ikke til at ærgre mig, når den uundgåelige "Star Wars-instruktør fyret"-nyhed lander...

    Nu skal de vel først finde instruktøren, før de kan fyre ham/hende/den/det :-)

    Wayne 8-11-24 08:39

  • ★★★★★2

    Simon Kinberg? For en gang skyld er jeg glad for at Star Wars-film bliver annonceret uden nogen sinde at blive til noget.

    Kruse 8-11-24 08:48

  • ★★★★1

    NEJ!...vent, øh, æh, Mnjah-men hvis nu, at DE vitterligt skriver det som et Hattrick, fra start?

    ^Fnis/ti-hi ved det...(suk)

    Gasivodo 8-11-24 19:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen