Luke Skywalker har barberet sit jedi-skæg!

Mark Hamill, som foreløbig har portrætteret Luke Skywalker i fire "Star Wars"-film, og som vil kunne ses i episode VIII i 2017, har lagt et billede ud på sin Twitter.

Billedet viser Mark Hamill, som læser "Darth Vader and Son"-bøger, som en fan har sendt ham i gave. Det særligt interessante ved billedet er dog, hvordan Mark Hamill bruger bøgerne til at dække det nederste af sit ansigt. (Se her).

Optagelserne til Episode VIII slutter 22. juli, og Mark Hamill er derfor med nogen sandsynlighed færdig med sine scener og har derfor kunnet slippe skægget. Hvad dette dog også kan betyde er, at Luke ikke vil være at finde i den tredje installation af den nye trilogi (Episode IX). Givet at Episode VII på mange måder efterlignede Episode IV ("A New Hope"), så har flere også spekuleret på, om noget tilsvarende vil ske i Episode VIII, og at Skywalker måske vil lide samme skæbne som Obi-Wan. At Hamill har kastet skægget kan måske ses som et tegn på dette.

Indtil vinteren 2017 forbliver alt dette og meget andet dog strengt fortroligt. Den næste "Star Wars"-film til at ramme biograferne er "Rogue One: A Star Wars Story", som har premiere 14. december i år. 

Kommentarer

Luke Skywalker har barberet sit jedi-skæg!

  • 1

    Robotskæg!

    BusinessMonkey 6-07-16 15:21

  • ★★★★★1

    Robotskæg!

    Hvis det er tilfældet, så er jeg spændt på, om det bliver old-school praktiske effekter eller CGI. 

    Lars! 6-07-16 15:23

  • 1

    Tjah tjoh, mon ikke manden kan nå at gro et skæg ud inden optagelserne IX starter?

    Mikkel 6-07-16 16:18

  • ★★★2

    Måske vi ser lyssværds barbergrej sættet i episode VIII.

    MOVIE1000 6-07-16 17:52

  • ★★★★★★0

    Er det virkelig nyhedsværdigt, at Mark Hamill har barberet sig? Der er vel et lille år til, at det går i gang med optagelserne til den næste film starter, så han kan nå at gro et nyt fuldskæg inden.

    Zero Cool 6-07-16 18:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen