Jeg er klar på alt, hvad Alex Garland kaster sig over.

Manden bag "Ex Machina" og "Annihilation" laver ny gyser
Alex Garlands næste projekt bliver en low-budget horrorfilm, der foregår i England.
Alex Garland bragede i 2014 igennem som instruktør med den fabelagtige sci-fi-film "Ex Machina" efter at have været en succesfuld manuskriptforfatter igennem mange år.
Fire år senere fortsatte han stimen på "Annihilation", der om muligt var bedre end instruktørdebuten.
Læs også: Robot med kunstig intelligens får hovedrolle i kommende film
Nu er filmmageren omsider klar til at tage hul på sin næste spillefilm, og der bliver angiveligt tale om en lavbudget-gyser, der finder sted i England.
Garland leverer selv manuskriptet til det endnu unavngivne projekt, og instruktøren satser på, at optagelserne kan påbegyndes i løbet af foråret eller sommeren næste år.