Månen falder mod Jorden i Roland Emmerichs næste katastrofefilm

Det ville være synd at sige, at Roland Emmerich med sit kommende projekt "Moonfall" bevæger sig uden for sin comfort zone. Filmen vil nemlig være endnu en sci-fi-katastrofefilm – denne gang med månen som den store trussel.

Filmen beskrives som en mellemting mellem "2012" og "Nærkontakt af tredje grad", hvor en gruppe afvigere må slå sig sammen for at redde menneskeheden, da månen falder ud af sit kredsløb og drøner mod Jorden.

Manuskriptet er skrevet af Emmerich – som også vil instruere filmen – sammen med Harald Kloser. De to har tidligere arbejdet sammen på Emmerichs "The Day After Tomorrow", "10,000 BC", "2012", "Anonymous", "White House Down" og "Independence Day: Resurgence".

Apropos sidstnævnte har den endnu ikke formået at leve op til den første films succes. I stedet for at indtage toppen af en amerikanske boxoffice-liste i premiereweekenden måtte den således se sig hensat til 2. pladsen, mens Disney-filmen "Find Dory" satte sig øverst for anden uge i træk.

Kommentarer

Månen falder mod Jorden i Roland Emmerichs næste katastrofefilm

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen