Manusforfatter: "Pet Sematary" bliver en af de mest skræmmende Stephen King-filmatiseringer

Håbet er, at hvis man er vild med bogen, vil man også være vild med filmen.

Premieren på den nye "Pet Sematary" bliver i april 2019, og indtil videre er kun Jason Clarke og John Lithgow sat på rollelisten – Clarke i hovedrollen som familefaderen Louis Creed.

Men manuskriptet har der været arbejdet på i et stykke tid nu, og ifølge en af mændene bag, manuskriptforfatteren Jeff Buhler, har Stephen King-fans noget at se frem til.

I et interview med Dread Central udtaler Buhler: "Da vi begyndte at tale om projektet, var instruktøren og jeg enige om at gå tilbage til bogen og lave en moderne genfortælling, der virkelig bruger nogle af de store scener og store øjeblikke, som King havde i romanen. Vores ønske var at fortælle en meget jordnær, karakterdrevet og psykologisk skrækindjagende udgave af 'Pet Sematary' – hvilket efter min mening er den mest skræmmende bog, King har skrevet."

Ifølge Buhler vil fans af romanen elske det, de har på tegnebrættet, og han antyder, at det muligvis bliver den mest skræmmende Stephen King-filmatisering nogensinde.

Sidste gang "Pet Sematary" blev filmatiseret, var i 1989 med Dale Midkiff og Denise Crosby i hovedrollerne.

Interessant nok var den oprindelige roman tæt på aldrig at blive udgivet, da Stephen King selv syntes, den var for mørk og deprimerende.

Kommentarer

Manusforfatter: "Pet Sematary" bliver en af de mest skræmmende Stephen King-filmatiseringer

  • 0

    Why fix it, if it ain't broke?
    Originalen er der ikke noget i vejen med, det er da en af de bedste Stephen King film der er lavet :)

    MovieMaster 7-05-18 19:07

  • ★★★★★1

    Why fix it, if it ain't broke?
    Originalen er der ikke noget i vejen med, det er da en af de bedste Stephen King film der er lavet :)

    Det troede jeg også, indtil jeg genså den for et års tid siden. Der er godt nok en del problemer med den, selvom den stadig har sin kischede værdi.

    David Lund 7-05-18 19:09

  • ★★★★★1

    Why fix it, if it ain't broke?
    Originalen er der ikke noget i vejen med, det er da en af de bedste Stephen King film der er lavet :)

    They're not (fixing it).

    De laver i stedet en ny film baseret på forlægget. 

    Lars! 7-05-18 19:23

  • ★★★★1

    Mnjah, er enig med 'Lund. Årene har, heller ikke, ikke været denne SK filmatisering nådig.

    Men bogen!! Læste lige min 25år+ gamle paperback (igen+) her fornylig.   Holder uhyggeligt godt, her!? ...føj den gi'r mig 'noia = min bedre halvdel har en, HØJTELSKET, 15år+/gammel kat..  :-/  

    Gasivodo 8-05-18 01:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen