Manuskriptet til Hulk Hogan-film med Chris Hemsworth er ved at blive skrevet

Det er lidt tid siden, at vi sidst hørte noget nyt om det autentiske sportsdrama om den legendariske wrestler.

I februar sidste år kom det frem, at Netflix havde en Hulk Hogan-biopic i støbeskeen, og at australske Chris Hemsworth ("Thor: Ragnarok") skulle spille den ikoniske wrestler med det borgerlige navn Terry Gene Bollea.

Samtidig er den Oscar-nominerede "Joker"-instruktør Todd Phillips med om bord på projektet. Vi har dog ikke hørt meget om projektet, siden det blev annonceret, men Hemsworth kommer med en lille update i et nyt interview med Screenrant:

"Hør, jeg har ikke læst et manuskript endnu. Jeg ved, at det bliver skrevet i øjeblikket. Jeg ved meget lidt om det. Vi er midt i processen.

"Jeg er bare fascineret af [wrestling-verdenen]. Og jeg tror, at branchen er interesseret i at vise en side af sporten, som folk ikke har set tidligere."

Manuskriptet bliver i øvrigt skrevet af Scott Silver og John Pollono. Pollono er relativt ukendt, mens Silver har skrevet film som "Joker", "The Fighter" og "8 Mile".

Som man kan læse ud fra Hemsworths kommentarer, er det uklart, hvornår den unavngivne Hulk Hogan-film går i produktion eller udkommer på Netflix.

Kommentarer

Manuskriptet til Hulk Hogan-film med Chris Hemsworth er ved at blive skrevet

  • 0

    Tror den hitter i USA, resten flopper den i. Så har de nok forstået hvor meget verden går op i det :) 

    Jeg kan dog også blive modbevist :)

    Geekalot24-04-20 22:19

  • ★★★★0

    Jeg så wrestling som noget guddommeligt i min unge dage. Der var bare fast ugeskema: Mandag = opsamling på weekenden på Super Channel, Tirsdag = lidt so and so, torsdag = ugens kampe, fredag = Et par gode shows, lørdag = weekendens kampe og shows. Og jeg optog det meste på VHS, bla. overspillede jeg min egen konfirmation, fordi der var en vigtig kamp, og jeg manglede bånd. Så også lidt på de tyske kanaler, men det var sådan lidt skod alligevel.

    davenport24-04-20 23:04

  • 0

    Gad vide om de inkluderer Hogans sagsanlæg mod Gawker og Peter Thiels betaling af det? :) 

    Filmen skal nok være en succes blandt wrestling fans, men tror ikke den bliver meget mere end det. 

    steadi24-04-20 23:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen