Mark Hamill om hemmelighedskræmmeriet i "Star Wars: Episode VIII"

Da Luke Skywalker endelig vendte tilbage til det store lærred efter 32 år i "Star Wars: The Force Awakens", var der mest tale om en cameo i slutningen af filmen. Spekulationerne har sidenhen gået på, hvor stor Mark Hamills rolle som Luke mon bliver i "Episode VIII". 

Og ifølge hovedpersonen selv, er filmen omgivet af så megen hemmelighedskræmmeri, at det næsten ikke er til at forstå: "Jeg kan ikke udtale mig om noget som helst. Det er som at arbejde for CIA. Du får udleveret dine manuskriptsider om morgenen, og de tager dem fra dig igen senere, så de kan destruere dem før de lækker til pressen. Du skal bære disse store munkekapper for at beskytte dit kostume mod, at droner tager billeder af det," udtaler Hamill.

Han fortsætter: "Jeg må sige dette: Jeg var særdeles overrasket over, hvor stærkt publikum reagerede på min medvirken i 'Episode VII', og nu med hensyn til 'Episode VIII' er det hele så stringent, at jeg beklageligvis ikke kan sige noget som helst," slutter Mark Hamill. 

Den endnu unavngivne "Star Wars: Episode VIII", der instrueres af Rian Johnson, får premiere i december 2017. 

Kommentarer

Mark Hamill om hemmelighedskræmmeriet i "Star Wars: Episode VIII"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen